Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Fejl i p-afgifter: Nu kan Nordhavn-bilister få pengene tilbage

Gratis: Der er blevet udstedt parkeringsafgifter, som ikke følger reglerne i Århusgadekvarteret. Det oplyser Grundejerforeningen.

“Fejlen skyldes en misforståelse hos vores leverandør, hvor den opsatte skiltning er blevet afkodet forkert,” skriver Grundejerforeningen Århusgadekvarteret på Facebook.

Kvarteret har en række veje uden p-båse, hvor det er tilladt at foretage standsning i 15 min. med p-skive. Men i visse tilfælde har parkeringsvagterne alligevel udstedt afgifter under den tilladte standsning. Det skyldes at bilerne har været forladt.

Men ifølge færdselsreglerne må man gerne forlade sit køretøj kortvarigt under en standsning.
“Hvis du har fået en afgift under en standsning, kan du ifølge aftale med bestyrelsen i GF Århusgadekvarteret få den annulleret,” skriver grundejerforeningen.

En bilist, som har fået en afgift refunderet, gør på Facebook opmærksom på, at han har informeret en p-vagt om de fejlagtige p-afgifter. Men vagten insisterede på, at han havde ret.
“Måske reglerne burde indskærpes over for p-vagterne, så vi beboere ikke skal spilde vores tid på at klage over uretmæssigt udstedte afgifter?” skriver brugeren.

Man kan læse hvordan man får annuleret sin p-afgift her: https://gfaarhusgade.dk/fejl-parkeringsafgifter/

Close

Translate »