Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Fem top-arkitektfirmaer byder ind på Kulpladsen

Fem arkitekt-teams er nu udvalgt til at komme med deres bud på omdannelsen af Kulpladsen ved Svanemølleværket. De tæller nogle af Danmarks mest anerkendt firmaer.

I alt 24 teams har budt ind på konkurrencen, og fem er nu blevet prækvalificeret. 
Cobe A/S – som bor ikke mange hundrede meter fra Kulpladsen – vil gerne lave bebyggelsesplanen for området, og går nu videre til den egentlige projektkonkurrence, som udskrives i januar 2024. Det samme gør store spillere som CCO arkitekter, Schmidt Hammer Lassen, SLA og Werk. De er alle teamet op med landskabsarkitekter og andre, i disse fem teams:

TEAM Christensen & Co Arkitekter A/S – (CCO arkitekter, 1til1 landskab, Urban Creators)
TEAM Cobe A/S – (Cobe, Artelia)
TEAM Schmidt Hammer Lassen – (Schmidt Hammer Lassen, ByMUNCH Landskab, WSP Danmark Ingeniører, Matter bybrix)
TEAM SLA – (SLA, Transform, RAW Mobility, EKJ Rådgivende ingeniører, Gottlieb Paludan Architects)
TEAM Werk Arkitekter Aps – (Werk, Trafikplan, Aaen engineering)

Det er By & Havn, der som grundejer vil udvikle området nord for det 70 år gamle Svanemølleværk. Her ligger Kulpladsen, hvor fragtbådene i sin tid lagde til og læssede kul af til kraftvarmeværket.

Projektkonkurrencen for bebyggelsesplanen skal udmunde i en lokalplan og et nyt kommuneplantillæg for området, som grundlag for at omdanne Svanemølleværket og projektområdet.

Hverken Kulpladsen eller værket er offentligt tilgængelige i dag, men planerne for fremtiden er at åbne området op for københavnere og besøgende. Ambitionen for Kulpladsen og det samlede projektområde rundt om Svanemølleværket er, at det skal udvikles med et erhvervsbyggeri med udadvendte stueetager, et  teknisk anlæg, der skal erstatte et udtjent anlæg inde i Svanemølleværket, og attraktive byrum, der skal spille sammen med det allerede eksisterende maritime miljø. 

Det samlede projektområde, inklusive adgangsveje, kommende promenadeforløb m.m. er på ca. 25.000 kvm. Omdannelsen af Svanemølleværket til teknisk museum og “teknologi-hub” bliver udbudt i en separatkonkurrence i 2024.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close