Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

FEMALE GAZE – Et kvindeligt blik i byrummet

I anledningen af Københavns titel som arkitekturhovedstad 2023 sætter fotoudstillingen FEMALE GAZE fokus på det kvindelige blik i byrummet. Billederne kommer til Göteborg Plads i november.

Det er Fotokunstnerduoen Lieberkindrosenstjerne som står bag fotoudstillingen. Duoen består af fotograf Karoline Lieberkind og skuespiller Line Bie Rosenstjerne. 

De udviklede deres særlige stil og kompositioner under Alias Teaterproduktions interdisciplinære forestilling ‘The Female Gaze’ i 2021.

Plads til et nyt blik
Fotografierne er skabt ud fra tanken om at omgivelserne, rummet og rekvisitterne er lige så vigtige for portrætteringen af kvinden, som selve kvindekroppen. 

“Traditionelt set er kunsten og byens rum skabt ud fra et maskulint blik – Male Gaze. Vi ønsker at give plads til et nyt blik. Starte rejsen mod et mere mangfoldigt udtryk – et mere alsidigt blik. Vi har et insisterende ønske om at vise kvinden som et menneske der rummer mange lag og ikke kun begrænse hende til fastlåste endimensionelle stereotyper,” skriver Lieberkindrosenstjerne.

Dogmer
Duoen har lavet nogle dogmer for fotoserien FEMALE GAZE. Bl.a. skal serien aldrig stoppe, for det er altid muligt at finde nye sider af kvinden. 

Portrætterne skal vise kvinden som et menneske og ikke et objekt og en stereotyp.

Handlingen i billederne skal være en tilstand mellem noget der lige er sket og noget der skal til at ske.

 Beskueren får en aktiv rolle i billederne – beskueren er med i sengen med kvinden eller beskueren iagttager situationen bag et vindue osv.

 Billederne er fotografisk håndværk – alt er lavet under fotosessionen, både genspejlinger, lys og sceniske opstillinger – og ikke bagefter i Photoshop​.

Lieberkindrosenstjerne: FEMALE GAZE – Et kvindeligt blik i byrummet. Göteborg Plads. 6. november til 17.november. Udstillingen er skabt i samarbejde med Sharing Copenhagen og Alias Teaterproduktion. 

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »