Rørerende svensk eventyr om en grim, udstødt kvinde med overnaturlige evner har humor i al sin uhyggelige tragedie og overrasker til det sidste.
Titel: Grænse. Instruktør: Ali Abbasi. Medvirkende: Eva Melander, Eero Milonoff, Viktor Åkerblom, Matti Boustedt. Varighed: 101 minutter. Premiere: 27/9.
• Lad denne anmeldelse være en aperitif til handlingen. Et godt glas brændevin inden den store middag. For denne gang skal der ikke afsløres for meget. Det ville være synd for publikum som for filmskaber. Men lad vide, at filmen tager drejning på drejning.
Svenske Tina arbejder som toldvagt ved naturrige Skærgården, hvor passager- og fragtskibe sætter sejl mod Finland og Baltikum. Når passagerer går gennem korridoren, snuser hun med sin store fede tud, så man dyrisk hører næseborerne trække sig sammen. Hendes forvanskede ansigt med fedtklumper og fedtet hår giver minder om ‘Klokkeren fra Notre Dame’. Hun lider af en kromosomdobling, og det frastøder folk.
Jo, mimikken er så overdreven, at man gerne må grine af den grimme kvinde, der fuld af ansigtsmakeup spilles autentisk af den folkekære svensker, Eva Melander. Snif, snif, snif. Et jakkesæt med clean cut-frisure bliver trukket ind i forhørslokalt. Han har umiddelbart intet på sig, men Tina beder om slipsedrengens telefon og trækker coken ud. Hun kan lugte folks følelser. Lugte sig frem til sex, mord og modbydeligheder.
Derhjemme i skovhytten lever hun ensomt og isoleret med en selvisk mand, der fra sofaen ser sport dagen lang. Og går op i kamphunde.
Humoren er sort, og hillbilly-referencerne, amerikansk for bonderøv, er tydelig. De er outsidere langt fra civilisationen. Om aftenen taler hun med skovens dyr, der opsøger hende. Det være en ræv eller en elg.
De af danske Nadim Carlsen naturskønne og fortryllende fotos giver et skær af nordisk mytologi. Bag filmen står iransk-svenske Ali Abbasi, der er uddannet på Den Danske Filmskole og står bag gyseren ‘Shelley’, der også foregår dybt inde i skovene.
Det er netop i skoven, romancen folder sig ud. Tina møder sit mandlige modstykke, Vore, spillet af finske Eero Milonoff kendt for sin rolle som boksetræner i ‘Den bedste dag i Olli Mäkis liv’.
Vore har samme grimme næse og ansigt. De snuser til hinanden som narkohunde. Han lever af larver, er kluntet og fysisk pågående over for de ængstelige folk, han møder. En sexscene går lige i benet.
Men hvem er han? Og hvem er hun? Hvorfor har de præcis samme ar de samme steder på kroppen?
Tina opsøger sin halvsenile far på plejehjem for at finde sin fortid. Samtidig får hun færden af forbrydere i den tilstødende by og hjælper politiet.
Svarene på mystikken fængsler scene for scene. Det bliver en dybt relevant og alvorlig film med temaer som fremmedfrygt, had, kønsroller og identitet. Med et manuskript bygget på en novelle af John Ajvide Lindqvist, der også fik filmatiseret vampyrsuccesen ‘Lad den rette komme ind’.
Hans universer er på en gang forunderlige og underlige, og ‘Grænse’ vandt fortjent sidekonkurrencen Certain Regard-prisen i Cannes.
Klokkeren fra Nortre Dame (Gary Trousdale & Kirk Wise, 1996)
Fortællingen om den pukkelryggede klokker Quasimodo bør være Disney-dannelse for alle børn. Ikke fordi den har samme elegance som ‘Aristocat’s eller samme musikalske romance som ‘Skønheden og udyret’, men fordi den er mørk som den mørkeste middelalder, filmen foregår i. Klokkeren, der lever bag katedralens mure, bliver dybt besat af den smukke romapige, Esmaralda, da hun befrier ham fra jagende mænd under en festival.
Filmen handler om udstødelse, racisme og håbløs forelskelse. Evigt relevante temaer at inddrage sine børn i.
Freaks (Tod Browning, 1932)
En dværg fra et omrejsende cirkus forelsker sig i en “normal” skønhed. De skal giftes, men hun viser sig at være falsk og kun ude efter at arve hans penge og myrde ham! Nu er det op til dværgene og de deforme mennesker at tage hævn. Hævnfilmen af den berømte instruktør til ‘Dracula’ (1931), Tod Browning, var så kontroversiel, at den blev nedredigeret fra 90 til 64 minutter. I øvrigt kunne de færreste lide filmen.
Det forlød, at folk hellere ville se på freaks i cirkus end se dem som rigtige mennesker.
Eraserhead (David Lynch, 1977)
David Lynchs debutfilm i sort-hvid er totalt syret. Horrorfilmen om Henry Spencer, en særling af rang, og en fabriksarbejder, der opdager i sin etværelses lejlighed, at han er far til en øgle-lignende baby. Ikke snart der-efter forlader hans hysteriske kæreste, moren ham. Hurtigt tager sindssygen over for Spencer og skaber surrealistisk gys. Lynch var efter sigende påvirket af forfatteren Franz Kafkas ‘Forvandlingen’ om en sælger, der vågner op som insekt.
