København kan få Danmarks længste cykelbro; Et flertal på rådhuset har lagt sig fast på en 460 meter lang lavbro fra Langelinie til Refshaleøen, som kan åbnes for store skibe. Broen kan stå klar i 2033.
Beslutningen følger den nye aftale om byudvikling og infrastruktur for Lynetteholm og Nordamager, som Københavns Kommune og staten indgik i marts måned. Cykelbroen vil med sine 460 meter blive Danmarks længste cykelbro, og skal sikre cykelinfrastrukturen til byudviklingsområdet Østhavnen, hvor op mod 80.000 københavnere skal bo og 45.000 skal arbejde, når den nye bydel med bl.a. Lynetteholm står færdig en gang efter 2070.
Vanskeligt projekt
Planen om en cykelforbindelse fra Østerbro til Refshaleøen har eksisteret siden projekt Lynetteholm blev vedtaget i Folketinget for fire år siden. Her lovede staten at støtte byggeriet af en cykelforbindelse med 150 mio. kroner.
Problemet var imidlertid, at flere tekniske analyser ikke kunne anbefale en traditionel bro. Efter at have undersøgt i alt fem forskellige modeller kunne de rådgivende ingeniører konkludere, at en cykelbro ville forringe forholdene for de sejlende, når brofaget i midten var lukket. Og omvendt skabe ventetider for cyklister og gående ved for hyppige og lange broåbninger, når skibe skal krydse.
En alternativ model med pendulfærger blev foreslået. Et andet alternativ med tunnelløsning blev vurderet, men fravalgt. En højbro som gjorde cykelturen til en bjergetape, men tillod store skibe at sejle under, blev vurderet som alt for dyr.
Kommunen endte med at sende projektet til yderligere analyser, og der er disse nye undersøgelsen af Rambøll som anbefaler en lavbro med 60 meter åbningsfag i midten
Samtidig kan mindre både uden mast passere under broen, som har en frihøjde på 6,63 meter. Det gælder for eksempel havnebusser.
I et notat til politikerne skriver Rambøll, at der skal udarbejdes en broåbningspolitik som tager højde for cykeltrafikken, skibstrafikken samt åbningstiderne for eksisterende broer i Inderhavnen. Disse målinger af trafikken viser, at broen skal åbne 1-2 gange i timen. Hver gang vil cyklister og gående blive holdt tilbage i 13-15 minutter. Når broen åbnes igen, vil køen af cykler og fodgængere kunne afvikles i løbet af 4-7 minutter.
Så en lavbro kan ikke undgå at genere båd- og skibstrafik. Hver år sejler 85.000-95.00 både og sejlskibe gennem yderhavnen. Søværnet, sejlklubberne og de erhvervsdrivende, der benytter havnen til blandt andet udflugtsbåde, har alle foretrukket en løsning med pendulfærger som den, der benyttes i bl.a. Amsterdam.
I notatet står der også, at en pendulfærge vil være dobbelt så dyr – to milliarder kroner – i totalomkostninger sammenlignet med en lavbro. Og i øvrigt vil det tage mellem 9,5-17,5 minutter at transportere sig med den, anslås det.
Den anbefalede lavbro anslås at komme til at koste én milliard kroner i totalomkostninger. Kommunen skal finde 660 mio. kr. i anlæg og 430 mio. kr. i drift over 100 år til vedligehold og mandskab. Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget 16. juni, hvorefter løsningen skal indgå i forhandlinger om budgettet for Københavns Kommune 2026 i sensommeren.
MERE OM DETTE EMNE:
