Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Flydende have i havnen

44 kvadratmeter stor flydende have skal minde københavnerne om, at naturen findes både over og under vand.

En flydende have er ankommet til Nordhavnsbassinet. Den  etableret i et samarbejde mellem By & Havn og WWF.

Udover de hjemmehørende arter, der plantes på haven, vil der også være muslingereb under overfladen, som filtrerer vandet og dermed bidrager til et renere havnemiljø. Den flydende have vil skabe nye mikrohabitater og understøtte den marine biodiversitet.

WWF Verdensnaturfonden og By & Havn står bag det flydende økosystem, der skal skabe forbindelse mellem livet over og under vand.

“Vores arter – hvad enten det er sommerfugle eller fisk – har brug for hjælp, fordi vi i Danmark har alt for lidt natur. Derfor ønsker vi med den flydende have at gøre opmærksom på, at selv små håndsrækninger til naturen gør en forskel,” udtaler Henrike Semmler Le, Seniorrådgiver for Hav i WWF VERDENSNATURFONDEN.

WWF Verdensnaturfonden og By & Havn vil over tid etableres flere flydende haver i havnen. Siden 2020 har de haft et partnerskab om at skabe bedre betingelser for biodiversiteten i Københavns Havn. Parterne har blandt andet etableret flere end 100 fiskebørnehaver og gjort Københavns Havn til verdens første ålerefugium.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »