Anmeldelse af Anders Højberg
Autentiske Jesper Christensen udfolder sig i nyt visuelt mesterværk, der med drama og tragedie forfører seeren til 1850’ernes Danmark, hvor en fattig bondemand sælger sig selv og sin familie til en storbonde med firlænget herregård
Før Frosten Instruktion Michael Noer. Medvirkende Jesper Christensen, Clara Rosager, Magnus Krepper, Elliott Crosset Hove. Varighed 104 minutter Premiere 10. januar
Jens har endelig fundet lykken. Skægget smiler i hans rynkede fjæs, da han giver hånden til storbonden Gustav på sin plørede bondegård. Han har netop solgt hele sin grund, sin afdøde søsters drenge og ham selv til arbejde. Plus sin datter til ægte.
Hun er ellers forelsket og skulle giftes lykkeligt med den unge mand fra den fattige nabogård. Men nu er der håb. Familien havde for nylig fået pladser bagerst i landsbykirken. Helt nede blandt tiggerne. De delte forleden et tørt brød til aftensmad. Og koen skulle sælges. Men næste søndag sidder de forrest. Familiens status er sikret.
Gustav, spillet af Magnus Krepper, har også flere fordele ved handlen. En smuk ung pige. En udvidet grund, der kan udnyttes til storbrug. Og forsikring på gården i tilfælde af brand!
Men ‘Før frosten’ er, som titlen antyder, også en tragedie. For der skal betales en pris for at rykke frem i gelederne. Jens kommer til at træffe umoralske valg for at indynde sig hos de rige.
Spørgsmålet er, om han gør det for sig selv eller sine børn. Det svar blæser heldigvis i vinden, for Michael Noers nye landsbywestern er lige så nuanceret som hans andre hårdkogte machofilm som ‘Nordvest’ og ‘R’.
Jens bliver spillet af Jesper Christensen, der ligesom i ‘Bænken’ stråler i en autentisk rolle. Ja, selv med tyk københavnerdialekt fungerer hans hærdede fjæs langt ude på landet.
Netop ansigterne er godt valgt ud. Den altoverskyggende Elliott Crosset Hove spiller papsøn til Jens og hans brogede, nærmest befriende menneskelig ansigt burde alene give ham internationale roller. Med ‘Journal 64’ og ‘Vinterbrødre’ har han allerede markeret sig i dansk film, og i ‘Før Frosten’ er det da også ham, der gør oprør og skaber splid.
I det hele taget er det et solidt cast. Noer-gengangere som brødrene Giese har roller som naboknægtene, Ghita Nørby har en lille, men modbydelig vigtig rolle som Gustavs mor, smukke Clara Rosager spiller overbevisende datteren, der modsætter sig ægteskabet, men langsomt åbner sig op over for sin nyrige tilværelse.
Og svenske Gustav er ingen ond mand. I hvert fald ikke kun. Han har væbnere til det beskidte arbejde.
Filmen er heldigvis ikke bare en film om fattigdom, familier og arrangerede ægteskaber. Det er også en film om industrialisering og sammenlægningen af marker til storlandbrug i en tid, hvor flere og flere tog til byen, fordi der ikke var mere arbejde at få. I en tid hvor køer gik fra at have navne til at have numre. Til Jens’ store fortrydelse. Men fortællingen dømmer ikke udviklingen.
Det er til gengæld en visuel fornøjelse. Mørk og mudret, så man nærmest selv står med knæene i sumpen.
Filmens manuskript er en anelse forceret. For at historien kommer videre, skal der ske dramatiske hændelser, og den del føles af og til mere fortænkt end som en naturlig udvikling.
Det skal heldigvis ikke afholde seerne for en stor biografoplevelse, og et klart bud på en af årets bedste danske film.
Tre hurtige fra 1800-tallets Danmark:
Babettes gæstebud
Gabriel Axel, 1987
Filminstruktøren Gabriel Axel, kendt for ‘Familien Gyldenkål’ og lystspillet ‘3 piger i Paris’, vandt flere priser for sin Karen Blixen-fortolkning om en ung, fransk husholderske, der arbejder for to præstedøtre i en vestjysk provins. En dag vinder hun i lotteriet og inviterer søstrene og byens spidser på middag. En middag man sent vil glemme. Babettes gæstebud er en minimalistisk film med humor og underfundighed.
Lykke-Per
Bille August, 2018
Historien om det gale geni, der lider af storhedsvanvid, blev flot fortolket af Bille August 2018. Peter Andreas Sidenius, spillet af stortalentet Esben Smed, har ideer i 1890erne om vedvarende energi og en rig jødisk familie tager ham til sig. Midt i det rige selskabsliv forelsker han sig i den smukke unge Jakobe, spillet af Katrine Greis-Rosenthal, men Sidenius er sin egen værste fjende. Filmen drager seeren lige ind i 1800-tallets København og fuld af psykologiske lag i en tid, hvor man talte om overmennesket.
Sort Høst
Anders Refn, 1993
Omkring skiftet til 1900 styrer en godsejer familien med hård hånd. Med magt og liderlighed har han underkuet sin kone, og kun datteren, spillet af en ung Sofie Gråbøl, der vandt en Bodil for sin hovedrolle, tør sætte sig op mod faderen. Filmen er et seværdigt periodedrama og en skildring af en tid, hvor få mænd sad på for meget. Det minder måske om i dag?
