Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

For 10 år siden blev hegnet fjernet

For 10 år siden blev hegnet ved Nordre Frihavn fjernet, og Århusgadekvarteret i Nordhavn åbnet for københavnerne.

Hegnet kom ned 31. august 2014, og med det samme startede en heftig byggeaktivitet. Den såkaldte masterplan for byudviklingen blev gjort til virkelighed. Flere gamle bygninger fik lov til at stå. Riffelsyndikatet, Toldvagtbygningen, Frihavnstårnet, Portland og Frøsiloen blev ombygget og renoveret til moderne kontor- eller boligejendomme. Resten blev revet ned, og grundene solgt til investorer.

De første beboere i Århusgadekvarteret måtte leve med mange byggepladser, vejspærringer og gravearbejder i flere år. Men langsomt kom der liv i restauranter og butikker, planter og træer voksede sig stærkere, og den nye badezone blev et trækplaster for hele byen.

10-års jubilæet fejres i dag på pladsen mellem Meny og Nordhavn metrostation kl. 16.30-17.30 med taler, lagkage og bobler. Alle er inviteret. I dagens anledning opsættes den plakette af kobber, som kvarteret har modtaget ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering i år.

En af gæsterne skulle være Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), men hun er i mellemtiden blvet udpeget til minister i SVM-regeringen. Her er hendes ord fra invitationen til 10-års dagen:

“Nordhavn er virkelig blevet en bydel, mange københavnere er glade for. Her er der gode rammer for et godt hverdagsliv – med havet som tætteste nabo, metro og butiksliv. Og så er det blevet en destination for resten af byen. Nu står vi overfor udviklingen af den ydre del af Nordhavn, som blandt andet kommer til at rumme en stor grøn park lige ud til Øresund og 40 % almene boliger. Så der er på alle måder noget at fejre og glæde sig til fremover”. 

Læs invitation her: https://byoghavn.dk/invitation-nordhavn-fylder-10-aar/

Close

Translate »