Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
lynetteholm arbejdsomraader

Før du sejler ud: Pas på ved Lynetteholm

Skal du sejle i Københavns Havn denne sommer? Så husk, at anlæg af Lynetteholm er i fuld gang i den nordlige del af havnen øst for Trekroner.

En ny digital folder giver information om, hvor Lynetteholms arbejdsområder er placeret på vandet, og hvad man skal være opmærksom på, når man sejler nær arbejdsområderne, hvor der ofte udføres arbejde under vandet.    

Lynetteholms arbejdsområder er afmærket med gule bøjer, der har et kryds foroven. Det er vigtigt at holde øje med bøjerne, uanset om man sejler i båd, kajak, robåd, står på Stand up Paddle board eller på anden måde opholder dig på vandet.

Det fortæller havnebygmester og anlægschef i By & Havn Hans Vasehus.
“Gule bøjer med et kryds markerer, at her et et arbejdsområde, som det er forbudt at sejle ind over. Det er vigtigt at overholde, så vi kan passe på hinanden og projektets mange medarbejdere, der arbejder på vandet,” siger Hans Vasehus, som også håber at budskabet når ud til turister og gæstesejlere.

“Vi har hvert år mange gæstesejlere, og vi håber, at mange havne og klubber både i og udenfor København vil hjælpe med at bære budskabet videre til deres gæster og medlemmer”, siger han.

Lynetteholms anlægsarbejde blev påbegyndt i januar 2022. Holmens samlede areal bliver 275 hektar med en omkreds på godt syv kilometer. Lynetteholms omkreds skal primært bestå af stendæmninger. Stendæmningerne bygges op fra havbunden mellem Refshaleøen og frem til Nordhavn, og vil under opbygningen kunne være tæt på vandoverfladen uden at være synlige fra for eksempel en båd.

By & Havn afholder løbende følgegruppemøder med repræsentanter for havnens klubber, og er også løbende i dialog med blandt andre Søfartsstyrelsen, Københavns Politi m.fl. om sikkerhed i havnen.

Close

Translate »