Titel: Kastanjemanden. Serieskaber: Søren Sveistrup. Medvirkende: Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, David Dencik, Esben Dalsgaard, Iben Dorner, Lars Ranthe. Varighed: 6 afsnit a 55 min. Premiere: 17. september på Netflix
To politibetjente, en mandlig, Mark Hess spillet af Mikkel Boe Følsgaard, og en kvindelig, Naia Thulin spillet af Danica Curcic, kæmper med at opklare en række mord og – surprise – med at finde sig selv. En toppolitiker har måske fået dræbt (eller måske fået bortført?) sit barn. To mødre bliver myrdet brutalt. Ved ligene efterlades små kastanjemænd. Makabert nok og det giver minder om amerikanske seriemorder-film.
Og mens vores hovedpersoner snart befinder sig i et spil mellem psykisk syge forbrydere og toppolitikere, foldes nordic noir som vanligt ud i et stort, komplekst drama, hvor politik, middelklassens praktiske dagligdag, familieliv og børn, kærlighed og vold sammenflettes, mens København ses fra oven og fra gaden. I skarp kontrast til den gammeldags hardboiled crimi noir, hvor nattens mørke, bodegaens stearinlys og ensomme ulve indkapsler den minimalistiske stemning med stillestående kameraer, hvor man så at sige bliver indlullet i et dystert univers. Det kunne også gælde serier som ‘True Detective’, hvor den øde natur drager, mens opklaringen langsomt udfolder sig.
Her er den store indvikling, vi skal leve os ind i; de mange karakteres problemer, deres indbyrdes forhold og jagten på kastanjemanden, og selv om de alt for mange klip, og sceneskift, og dramaer forstyrrer indlevelse – i modsætning til en kvalitets-thriller fra den anden side af Atlanten – er det danske bud på en Netflix-serie nu ganske hyggelig som et fordøjeligt DR-drama søndag aften og minder også en smule herom.
Serien er bygget på en kriminalroman af Søren Sveistrup, der i 2019 modtog Debutantprisen af Det Danske Kriminalakademi, og vil man have en stor oplevelse med Kastanjemanden er det nok den, man skal ty til.
Tv-serien er ikke en af den slags, hvor man sidder og gætter på morderen. Den har snarere en tematisk bund i forældreskab, den svære kærlighed mellem selvstændige voksne og så svigt, mens karriererytterne fra politik til politi folder sig ud.
Og heri ligger morderens motiv: Kvinderne, der svigter deres børn. Politikvinden Naia Thulin har heller ikke styr på sin datter, der taler grimt – også til sine veninder i skolen, og sådan er serien måske lidt overtydelig og oversymbolsk, når det vælter ned med kastanjer.
Skovscenerne er omtrent de bedste at nyde og leve sig ind i, som var man i dybt ude i den svenske natur. Et greb der godt kunne sætte scenen for fremtidens film, hvor natur og miljø ganske givet vil komme til at fylde mere på de levende billeder. Også seriemorderen i nærværende serie søger mod skoven.
MERE OM DETTE EMNE:
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve