Netflix mest sete serie nogensinde spiller på blod og en intens dødskamp mellem fattige mennesker i et sygt overlevelsesspil, der desværre bliver alt for plat.
‘Squid Game’ er ‘talk of the world’. Så populær, at den sydkoreanske serie angiveligt har reddet Netflixs røv. Efter dens lancering har aktien aldrig været højere. Den handles nu til 665 dollar.
Det er imponerende, at ikke-engelsksprogede serier er blevet så populære. Hvem havde forudset det for 10 år siden? En asiatisk serie som den mest sete i Netflixs historie? Med længder. Tredjepladsen har den franske spændingsserie Lupin. Men når Netflix også henvender sig til det asiatiske marked, er det måske ikke så underligt.
Amerikansk film og serier har ikke længere monopol i den vestlige verden, og det er undskyld mig på fucking tide. Har det så betydet, at fransk nybølge-film og Kurosawas filosofiske samurai-film er blevet comme il faut hos masserne?
Naturligvis ikke. Squid Game er fuld af plat humor, som når fattige Gi-Hun bliver overfaldet af gangstere, der smager hans blod. Han skylder dem penge. Og har alligevel frækheden til sidste at spørge, om han må låne 10.000 mere?
Handlingen går naturligvis stærkt, som det har for vane i serier, der konkurrerer om brugernes opmærksomhed. Det må sjældent blive for tungt, nuanceret eller langtrukkent. Scenerne er korte. Der er handling konstant. Så mister han sine penge til gambling. Så bliver han overfaldet. Så er han ude med datteren. Så er han hjemme hos sin mor. Gu yin er – selvfølgelig – en fattig stakkel, der hutler sig gennem livet. Det udgangspunkt har lavet mange gode film – fra franske Åndeløs til amerikanske Rocky.
Pengeproblemerne bringer ham frem til Squid Game. Et tilbud en gruppe bagmænd af pengehajer giver deres skyldnere, der står i uoverskuelig gæld. Et spil hvor 456 ludfattige sydkoreanere bliver bragt sammen – i sovesale – og dyster mod hinanden i en mytologisk børneleg.
Og her starter uhyggen. Seks dage. Seks forskellige spil. Vinderen får en stor pengepræmie, fortæller maskerede, rødklædte mænd på en scene. Første spil er rødt lys stop, en populær børneleg alle kender. Udendørs.
Et spil, hvor “man dør”, hvis man bevæger sig, når der ikke sunget rødt lys stop. Her i voksenlegen sker det så, at man rent faktisk dør. En efter en bliver deltagerne mejet ned med krudt, så blodet sprøjter, mens en høj herre følger det hele på fladskærm. Lidt ligesom hvis en dansk instruktør lavede en film, hvor fattige hjemløse skulle udsættes for Jorden er Giftig, og den rent faktisk så var giftig.
Og hvad skal man så bruge al det til? Umiddelbart ikke andet en billig popcorns-underholdning. Det fede er selvfølgelig, at det ikke er på den amerikanske facon, skuespillet er befriende teatralsk, mændenes røst er dyb, og musiksporet består af både klassisk musik og folkemusik. Foruden klassikere som Fly me to the Moon.
Naturligvis er her også en større fortælling om verdens ulighed og kapitalisme, legen viser sig at være styret af hvide rigmænd – og det er simpelthen en fed kliche, der bliver mast ud over 9 afsnit. Selvfølgelig er masser af spænding, hvis man gider følge med i, hvem der dør, og hvem der overlever. Men med et kritisk blik vil man aldrig blive særligt investeret, horror er set langt mere provokerende, og kapitalismekritikken er ikke mere dyb end en letkøbt ide.
3 HURTIGE OM FILM
Dune 2 er på vej
Dennis Villeneuves storladne sci-fi får en fortsættelse, bekræfter Warner Bros. Premieren er sat til 23. oktober 2023 og vil tage hul på anden halvdel af Frank Herberts roman, der blev banebrydende i 60’erne. Den første film var visuelt banebrydende, men mange anmeldere mente også, at den havde mere form end indhold.
Jesper Groth vært for ‘Ekko Shortlist Awards’
Hver år hylder Filmmagasinet Ekko de unge talenters film, som man kan se på ekkofilm.dk. Det sker ved et show i Bremen, og i år er værten den fremadstormende Jesper Groth, der senest vandt Dansk Melodi Grand Prix. Showet afholdes 27. november.
Flugt i spil til Oscar
Jonas Poher Rasmussens ‘Flugt’ er det danske bud på en Oscar-kandidat. Normalt går den slags til fiktion, men det her en animeret dokumentar om en ung dreng, der uledsaget flygtede fra Afghanistan til Danmark. Det er en sand historie. Filmen solgte kun 8.000 biografbilletter, men måske den kan få en reprise.
MERE OM DETTE EMNE:
