I disse uger bliver Københavns Havn grundigt renset for skrald, cykler, skilte og andet godt fra havbunden. Det sker for at holde havnen ren og sikker forud for den kommende badesæson.
Arbejdet udføres bl.a. af erhvervsdykkere, som finkæmmer havbunden og fisker skrald op. Indtil videre er det “sjoveste” fund et kasseapparat. Det var i øvrigt tomt.
I By & Havn har man i de senere år fisket mindre og mindre skrald op. For nogle år siden fiskede By & Havn næsten 400 cykler, flere køle- og pengeskabe, skilte stilladser op. I dag er man nede på ca. det halve.
“Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med og det viser, at det oplysningsarbejde, vi gør for at gøre københavnerne opmærksomme på, at havnen skal passes på, virker,” udtaler Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro.
Når By & Havns driftsfolk er er færdige med forårsrengøring, bliver den endelige skraldemængde gjort op.
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve