Kjeld sætter hylder op i sønnens nye lejlighed, mens Vibeke vimser omsorgsfuldt omkring med forslag til indretning, og de smiler begge taknemmeligt, når Esben efter flytningen jævnligt kommer forbi med sit vasketøj. Det er stort set også det eneste, de ser til sønnen, og savnet martrer især Vibeke. Kjeld pines af Vibekes sorg, men selv ser han flere nuancer i den nye situation: Endelig, efter mere end tyve år som forældre, kan han og Vibeke fokusere på hinanden. De kan være kærester igen
Forældre. Instruktion: Christian Tafdrup. Medvirkende: Søren Malling, Bodil Jørgensen, Miri Ann Beuschel, Elliot Crosset Hove m.fl. Varighed: 86 minutter. Censur: 11 år. Premiere 3. november
• Kjeld (Søren Malling) og Vibeke (Bodil Jørgensen) har været sammen siden ungdomsårene. Nu er de midaldrende, og deres eneste barn, den voksne Esben (Anton Honik), skal flytte hjemmefra. Kjeld og Vibeke er engagerede, opofrende forældre: Kjeld sætter hylder op i sønnens nye lejlighed, mens Vibeke vimser omsorgsfuldt omkring med forslag til indretning, og de smiler begge taknemmeligt, når Esben efter flytningen jævnligt kommer forbi med sit vasketøj.
Det er stort set også det eneste, de ser til sønnen, og savnet martrer især Vibeke. Kjeld pines af Vibekes sorg, men selv ser han flere nuancer i den nye situation: Endelig, efter mere end tyve år som forældre, kan han og Vibeke fokusere på hinanden. De kan være kærester igen.
Da Kjeld opdager, at den lille bitte lejlighed, han og Vibeke delte som unge – før Esben, før ansvar og det voksne liv – er til salg, køber han den og overtaler Vibeke til at flytte. Parret er nu tilbage, hvor det hele startede, og Kjeld begynder at rekonstruere lejlighedens oprindelige indretning ved hjælp af gamle fotos. I takt med at stemningen fra deres unge år indfinder sig, træder den Vibeke, han forelskede sig i, også mere og mere i karakter, og det ser ud som om, Kjelds bønner er blevet hørt. I en sådan grad, at både han og Vibeke vågner op en morgen, ikke som de midaldrende mennesker, der gik i seng, men som det unge par, de var engang.
Og vi befinder os pludselig i en anden virkelighed, hvor den unge par, Kjeld (Elliot Crosset Hove) og Vibeke (Miri Ann Beuschel), igen er sammen. Eneste forskel er, at de stadig er forældre til Esben, som de jo altså nu er jævnaldrende med, men da det første chok (ikke mindst Esbens) har lagt sig, forener den magiske realisme de to verdener på forunderligste vis.
Kjelds uerkendte jalousi mod sønnen blusser op i lys lue, da Esben og Vibeke bliver mere og mere tætte, og han kun kan stå på sidelinjen og se på, mens han – endnu engang – mister Vibeke til Esben.
Den bizarre situation varer dog ikke ved: Kjelds sammenbrud kickstarter endnu engang de sære kræfter, og da filmen slutter, er både han og Vibeke tilbage i deres genkendelige, midaldrende form.
Er man åben overfor konceptet, (som set før, blandt andet i Big fra 1988 med Tom Hanks), er der intet mystisk over Kjelds og Vibekes forvandling.
Det er straks mere vanskeligt at kapere kæresteforholdet mellem mor og søn – i modsætning til kong Ødipus, er Esben nemlig helt klar over, at det er hans egen mor, i en yngre version, som han nu deler bord og seng med. Den unge Kjeld har da også lidt svært ved at sluge lige dén kamel, og som publikum forstår man ham så udmærket.
Men man er villig til at se gennem fingre med det, ikke mindst takket være de medvirkendes præstationer.
Søren Malling er eminent som Kjeld, hvis livslange kærlighed til Vibeke på overfladen fremstår tryg og rolig, men som i virkeligheden er usikker og voldsom. Og Elliot Crosset Hove formidler følelsen fantastisk godt som den unge Kjeld. Særligt i en aftenscene, som inkluderer Vibeke, Esben og en masse vin, får man en fornem demonstration af jalousiens ødelæggende effekt og den store smerte, som er dens springbræt.
Bodil Jørgensen viser endnu engang, hvorfor hun er så god til de lidt akavede, fortabte personligheder, mens hendes yngre jeg levendegøres ganske flot af Miri Ann Beuschel. Endelig personificerer Christian Tafdrup i sin birolle som ejendomsmægler, hvorfor den faggruppe ofte bliver anset for at være lidt for smart.
”Forældre” er bestemt en aften i biffen værd. Se den før du får børn.