By & Havn ønsker at placere en husbåd i form af en ”hotelpram” på ca. 360 kvm. ved Kalkbrænderi- løbskaj, vest for Kranparken.
Forslaget fremgår af en nyt lokalplanforslag for området Svanemølleholm Øst, som har været i høring hos Østerbro Lokaludvalg.
Hotelprammen skal kunne rumme 8-10 hotelværelser samt offentlig café.
Lokaludvalget er modstander af idéen.
“Kranparken er lufthullet i den massive bebyggelse på vestmolen af Nordhavn, og der skal derfor være fri udsigt over vandet fra Kranparken og de byggerier der kommer til at ligge bagved parken,” skriver lokaludvalget i sit høringssvar.
Det tilføjes, at Kalkbrænderihavnsløbet i forvejen er smalt, og der er masser af trafik på vandet af sup’er, roere, motorbåde, sejlbåde og fiskerbåde. Løbet bør derfor friholdes for hotelpramme og andre fastliggende både eller installationer, mener lokaludvalget.