Københavnerforslaget, “Bedre Byrum på Østerbro – forbind Bopa Plads med Århus Plads”, er et forslag som alle borgere i København over 15 år kan stemme på.
Hvis forslaget får over 2500 stemmer, bliver forslaget behandlet i Borgerrepræsentationen. Forslaget går ud på at gøre dele af Løgstørgade til en grøn gade med bredere fortov, plads til bænke, cykelstativer og til at opholde sig. Desuden skal gaden ensrettes.
I forslaget kan man blandt andet læse:
“Østerbro mangler uformelle grønne byrum, hvor vi kan mødes og være sammen. Bopa Plads og Århus Plads (også kaldet ’Piratlegepladsen’) på Østerbro fungerer i dag som sådanne små rekreative oaser. Ved at forbinde disse to små pladser ville der blive skabt et endnu større udendørs opholdssted til gavn for os alle. Bopa Plads og Århus Plads forbindes i dag af Løgstørgade.
Forslaget læner sig tæt op ad lokaludvalgets bydelsplansprojektet, “Løgstørgade som grøn forbindelse” og lokaludvalget bakker op om forslaget.
Læs mere og stem på forslaget her på siden ‘Københavntaler’.
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve