Nytårsaften blev Poul Gudberg og hans kone enige om at flytte fra Blokhus til Nordhavn. Over til de tre børn og fem børnebørn. Det har de foreløbig ikke fortrudt.
Det var en mørk og stormfuld aften. Det var faktisk Nytårsaften mellem sidste år og i år. Min kone og jeg sad i Blokhus, hvor der selv en Nytårsaften ikke sker alverden, da vi blev enige om at flytte til København.
Det var bare sådan. Når allevore 3 børn og 5 børnebørn bor her i hovedstaden, så kan det føles meget stille i Blokhus, og meget langt til København.
Det blev så resultatet.
Vi søgte lejligheder på Østerbro, hvor børn og børnebørn bor. Der var meget at vælge imellem, og vi fandt en skøn plet på Göteborg Plads 7.
Jeg har boet ved vandet hele mit liv. Først ved Limfjorden, dernæst ved Vesterhavet, og sidst og ikke mindst ved Gudenåen, som løb gennem vores baghave.
Derfor var det vigtigt, at der var vand på mit nye domicil, og det må man jo sige, at der er her.
Min kone ville have mulighed for at gå ud. Det fik hun med hele to altaner. Alle nyder det. Skønt!
Det er selvfølgelig en voldsom ændring for en inkarneret jyde som jeg at flytte – især – fra Blokhus og til Nordhavn.
Der er en historie om en københavner, der kommer til Blokhus i et gevaldigt stormvejr. Han går på stranden og møder en fisker. De står lidt og kigger på bølgerne, hvorefterkøbenhavneren spørger “sig mig blæser det altid så meget her” ? – “Nej” svarer fiskeren “ somme tider stormer det”
Det er et eksempel på det, som jeg har skullet opleve, men ellers er min oplevelse positiv.
Jeg har altid fisket, og det skal jeg også her. Her er alle kaj-muligheder. Så hvorfor er der begrænsninger på kajfiskeriet? Det forstår jeg simpelthen ikke.
Jeg har imidlertid også oplevet storbyen på en anden side.
Støj. Støj, og støj.
Man bygger, bygger og bygger.
Der er overalt banke- banke- og motorstøj, men sådan er det vel, når man flytter til et nyt kvarter.
Overalt flyder også skruer og søm, som punkterer mit barnebarns cykel og vores bil. Den værste støj kommer fra rambukken, der hamrer spunsvægge ned. Det slår igen på UN-bygningen, så vi får det to gange hver gang!
Men fraset dette besvær må jeg sige, at den inkarnerede nordjyde er faldet godt til i Nordhavn, der har budt på et væld af aktiviteter, som jeg har elsket
Tak til alle de mange engagerede mennesker, som har ofret tid og energi.
Poul Gudberg været privatpraktiserende advokat i Silkeborg i 42 år, og er gået på pension i 2019,
Han har bl.a. været advokat for fagbevægelsen, kriseramte landmænd og adskillige organisationer som f.eks. DGI. Han var i ni år medlem af Silkeborg Byråd. Han har deltaget i debatter utallige gang vedrørende stort set alle emner, i de sidste 4 år som formand for Ældre/Seniorrådet. Endvidere har han undervist på handelsskoler og Teknologisk Institut i mange år.
MERE OM DETTE EMNE:
