Jeg er fisker – det siger jeg med stolthed selvom helbreddet har sat aktiviteten på stand by i øjeblikket.
Jeg har været fisker siden jeg var dreng i Nørresundby og boede lige op ad Limfjorden, som var et oplagt sted for denne fritidsinteresse. Her var al den kajplads man kunne ønske sig, når ikke ikke pladsen var optaget af fragtskibe, som ikke var det store problem. Vi fiskede bare imellem dem, uden at det generede nogen. Det var dagligdag, og der var mange fisk af alle slags, så der var tit fisk på bordet i mit hjem, helt fra jeg var en stor knægt.
Senere skiftede jeg fiskevandet ud med Lindenborg Å, hvor jeg kom med min bedstefar. Det var et helt andet fiskeri efter ædelfisk, og det er da også blevet til nogle store havørreder i tidens løb. Det har været gode timer ved å, fjord og hav både i ind- som i udland. Jeg havde derfor planlagt et større raid mod fiskebestanden i Københavns Havn og Nordhavns vande, men som sagt har helbreddet spillet mig et puds på det område. Det bliver forhåbentlig bedre.
Hvad jeg også håber meget bliver bedre er fiskemulighederne i Nordhavn. Kajfiskeriet må forbedres. Det må gives frit. Det bør være enhvers ret at kunne sætte sig på kajen med en stang og tilbringe nogle timer med andre eller sig selv uden at være lovovertræder og befinde sig på ulovligt område med sin helt legitime interesse. Og hvorfor er det ikke tilladt overalt?
Det kan da ikke være på grund af kollission med andre, der færdes på kajerne. Vi er jo vant til at tage hensyn til hinanden. Der er afskærmet for havnebadene, og det er forståeligt, men hvorfor yderligere? Man kan argumentere med at private ejere ikke skal tåle fremmed indtrængen – men hvorfor egentlig? Det generer ingen, at der står folk fredeligt og roligt og udøver deres fritidsinteresse, tværtimod ligger deres ejendom da ikke øde hen så længe.
Hvad med miljøhensyn? kunne man spørge.
Jeg kan ikke forestille mig at bedstefar og barnebarn har nogen mulighed for i den grad at true fiskebestanden, at der bør indføres restriktioner af nogen art overfor dem. Man skulle hellere se på bestanden af sæler og skarv, der om nogen truer vores fiskebestand, i en sådan grad, at der bør pålægges disse dyrebestande et fiskestop.
Så med mindre jeg mødes med meget overbevisende argumenter, vil jeg fastholde, at al fiskeri fra kajer i hele området skal gives frit. Det er allemandsret! Intet mindre!
