Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

‘Gør Lynetteholm flydende’

Flydende bygninger er langt mere effektive, fleksible og bæredygtige end at bygge betonkarrerer oven på jordopfyld. Arkitektfirmaet MAST er klar med en vision for en flydende by på Lynetteholmen(e).

Flydende bygninger har flere steder i verden vist sig at være en effektiv, fleksibel og bæredygtig måde at bygge boliger og byer på. Og i kæmpe landvindingsprojekter som Lynetteholmen vil det være en kæmpe fordel.
Det mener arkitektfirmaet MAST, som nu foreslår at bygge den kommende by på Lynetteholm ved hjælp af boliger ovenpå flydende pontoner, som aldrig oversvømmes, som kan flyttes, og som kan opføres langt hurtigere.
MAST mener, at de flydende byer vil skabe højere livskvalitet, fællesskabsfølelse og rekreative aktivitetsmuligheder. Københavnerne kan fortsætte med at bo og leve side om side med vandet i stedet for at forskanse sig bag højere og højere diger.

Bevar nærheden til vandet
Indtil nu er Lynetteholmprojektet kun et kystsikringsprojekt, som skal indgå i kystsikringen af hele København med mure, diger og stenrev. Sådan som det for nylig er blevet foreslået i en rapport om kystsikring af København.

Men alle forventer at politikerne om få år vil vedtage anlæggelsen af en bydel med op til 20.000 boliger på den nye ø. MAST påpeger, at projektet i de næste 50 år vil medføre CO2-udledning, støj og sedimentspredning i forbindelse med udgravninger, stamping og jordarbejde.

Og at alle disse gener stort set kan elimineres, hvis der i stedet gradvist udbygges en flydende by, som kan hæve og sænke sig i forhold til havstigninger. Således at Lynetteholm sammen med en sluseport i Kronløbet fortsat vil sikre København imod stormflod. Den flydende by skal etableres bag revet. Udviklingen af off-site præfabrikerede flydende bygninger kunne påbegyndes, så snart det yderste stenrev er fuldt etableret i 2026.

København er en havneby etableret på grund af sin strategiske placering i Øresund i forhold til forsvar og fiskeri. Host MAST mener man, at forbindelsen til vandet er gået tabt i udviklingen. Tidligere udviklingsplaner som Fingerplanen har i højere grad fokuseret på oplandet frem for “vandskellet”:

“I en tid med accelererende klimaforandringer, stigende vandstand og et truet havmiljø er der brug for en ny vision for at genetablere Københavns tilknytning til vandet. En vision, der udbygger og uddyber Københavns unikke kulturhistorie og omfavner vand som en berigende ressource og en væsentlig del af vores identitet. En vision, der arbejder med vandet i stedet for imod det,” skriver MAST i visionsoplægget.

Med blå vandveje og lavtliggende områder, som kan optage vandmængderne, skal København arbejde med vandet og ikke imod det ved at bygge mure og høje diger. Illustration: MAST

Udover at gøre Lynetteholmen(e) flydende, vil MAST også skabe en flydende by i Kalvebodløbet – og indtil flere blå vandveje gennem København. Det vil gøre København meget mere modstandsdygtig overfor stormfloder og havvandstigninger. De flydende boliger er forankret til pæle, og kan flyttes efterhånden som byens behov og prioriteter ændrer sig.

MAST arbejder i flere lande med projekter for flydende boliger eller bykvarterer, bl.a. i Holland, Portugal og Maldiverne. I København har de lanceret planen om mindre flydende ‘Copenhagen Islands‘ som er bade- og aktivitetsøer, der kan flyttes rundt i havnen efter behov.

Se visionsoplægget for de flydende Lynetteholme her.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »