Lørdag 4. oktober kl. 10 – 17.30 er Nordhus vært for en hel dag med workshops, tøjbyttemarked, modeshow, og meget mere.
Man kan for eksempel bytte sig til nye outfits, lære mere om broderi, stoftryk, tøjreparationer, se modeshow med upcyclede tøjkreationer og blive inspireret til et mere bæredygtigt tøjforbrug. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne i Nordhus i Nordhavn. Der er dog tilmeldingskrav til nogle workshops.
Re:fashion days er et samarbejde mellem Østerbro Lokaludvalg, Nordhus, Re:wair og Miljøpunkt Østerbro – og er støttet af Tuborgfondet. Foto: Re:wair







