Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Gratis øl fredag

Ny ølbar åbner i den røde by. Åbningen markeres med gratis øl et par timer.

Den røde by i Århusgade får fredag 25. april en ølbar. Det er bryggeriet ÅBEN som står bag baren, som bliver Nordhavns første ølbar. For at markere åbningen byder baren på gratis øl de første timer.

Baren er bryggeriets 6. i rækken, som ud over de fire lokationer i København, tæller barer i Aarhus og Roskilde. Baren har 14 haner med øl fra bryggeriets egen produktion i Kødbyen.

ÅBEN har tidligere samarbejdet med anerkendte arkitekter som pihlmann architects og Spacon&X, men denne gang er det ÅBENs egne designere, Clara Maj Pinholt og Kirsten Lauge Jørgensen, der står bag indretningen af det nye sted. 

“Gennem de andre barer har vi lært, hvordan vi bedst indretter, så der er plads til intimitet såvel som fælles oplevelser. Den nye bar kommer på sin vis til at rumme en bid af det bedste fra alle de andre steder, for eksempel de hvide fliser fra Kødbyen, brugen af træ som i Aarhusbaren eller hanevæggen inspireret af lufthavnsbaren,” udtaler stifteren af ÅBEN, Philip Hulgaard.

Baren ÅBEN åbner på Århusgade 122 i Nordhavn fredag 25. april kl. 15.00 og byder på gratis øl de første 2 timer. 

.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »