Carsten von Würden udstiller nye malerier i ‘Classeværelset’ på Østerbro.
Grunden til jeg blir er en udstilling “om det, der holder alt i gang”, skriver Carsten von Würden, som er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og medlem af Koloristerne. Der er fernisering lørdag 2. maj kl. 13–16.
“Nogle malerier insisterer på at blive til,” mener von Würden.
I udstillingen møder store, lysende oliemalerier figurative akvareller lavet i Indien fornyligt. Natur og by. Indien og Danmark. Abstraktion og nærvær.
Det handler om “materie i konstant forandring. Om farve, der skinner igennem farve. Om den usynlige grund, uden hvilken intet kan blive til — hverken et maleri eller et menneske”.
Grunden til jeg blir’. Classeværelset, Kunstnerhuset, Classensgade 7D, 2100 København Ø. 2. maj – 23. maj 2026. Fernisering: lørdag 2. maj kl. 13–16. Åbningstider: torsdag–fredag 14–17, lørdag 12–15.
www.carstenvonwurden.com









