Før i tiden var Langelinie et levende område med butikker på Langeliniekaj, krydstogtskibe og masser af københavnere i kø ved iskiosken. Men som tiden er gået, har de store kontordomiciler lagt gaderne øde. Et langt stålhegn langs med kajen skal sikre skibene imod terrorangreb, men har også ødelagt hele Langelinie-stemningen. Outletbutikkerne med tøj er lukket. Og yderst på kajen ligger en stor, øde byggetomt. Her skulle det spektakulære projekt Copenhagen Gate være bygget. Et kontor-tvillingetårn med en gangbro over havneløbet i 22 etagers højde. Projektet fra 2014 er aldrig blevet til noget.
Så hvorfor ikke droppe planen, og bygge billige boliger i stedet? Og samtidig omdanne nogle af kontordomicilerne til boliger, seniorbofællesskaber, butikker og restauranter? Det er essensen i et forslag fra John Michael Jensen, som selv bor på tæt på Langelinie, og desuden er kandidat til kommunalvalget for Venstre.
“Der er brug for flere mindre lejeboliger i byen, og her har vi et dejligt område, som ligger øde hen,” siger han og peger på den store byggetomt for enden af Langelinie.
“Kontorhusene skaber ikke liv, og flere af lokalerne står tomme. Indenfor de næste par år fraflytter to af de store lejere. Tænk hvor mange mennesker der kunne bo i de huse i stedet for,” siger John Michael Jensen.
Halvtomme domiciler
Han har drøftet planen med både finansfolk og andre politikere, og føler at tiden nu er inde til at lægge forslaget ud til debat.
To af kontordomicilerne ejes af ATP Ejendomme. Det gælder ejendommen yderst på molen Langelinie Allé 47, som p.t. er udlejet til Nationalbanken. Og Langelinie Allé 35, hvor advokatfimaet Bech Bruun bor. Begge lejere fraflytter indenfor de næste to år. Bech Bruun til Redmolen i Nordhavn – og Nationalbanken tilbage til Havnegade.
Copenhagen Gate bør droppes
Yderst på Langelinie ligger den tomme grund, hvor Copenhagen Gate projektet skulle have været. På Marmormolen på den anden side af havneindløbet ligger en lige så stor grund. Der er plads til at bygge rigtig mange boliger her – mindst 500 – mener John Michael Jensen.
De tomme grunde ejes af selskabet Harbour P/S, dannet af ATP ejendomme, Pension Danmark – og for en mindre del – By og Havn.
“Det har vist sig at være teknisk meget vanskeligt at bygge en gangbro mellem tårnene i 22 etagers højde. Desuden er det ret upraktisk at skulle op på 22. sal for at passere havneløbet. København er en cykelby. Ingen vil tage elevatoren op og ned igen for at kommer over havnen med sin cykel,” siger John Michal Jensen, som ikke ser nogen fremtid for Gateprojektet.
Cykelbro over til Nordhavn
I stedet burde man bygge en simpel klapbro for cykler og gående mellem Langelinie og Marmorbyen. Broen skal have klapbroer, så Oslofærgen og andre både kan komme ind og ud af havnen. Via broen kan de nye beboere få nem adgang til Østerbro og Nordhavns S-tog og metro.
Behov for mindre lejeboliger
Hans vision er, at Langelinie bliver et boligområde med mindre lejeboliger på 60-75 kvm. Københavns Kommune har sat et krav om at nyopførte lejligheder skal være på mindst 95 kvm. Men det er på tide at gøre op med den regel, mener han:
“Ifølge realkreditsektoren er det de 60-75 kvm. lejeboliger, der er mest behov for nu. Dertil kommer det nye fænomen seniorbofællesskaber. Det er blevet populært mange steder. Seniorer ønsker at flytte villavejens fællesskab med til storbyen. Kommunen bør støtte den udvikling.”
Ud til debat
John Michael Jensen understreger, at han ingen gevinst eller andel har i sin idé.
“Men jeg kan sige så meget, at mit projektet vil være økonomisk bæredygtigt. Også inklusiv en klapbro. Den vil være en perfekt tilkobling til den kommende gang- og cykelbro fra Toldboden til Refshaleøen. Hele byen kommer til at hænge sammen for cykler og gående,” siger BR-kandidaten.
Han mener at have dokumentation for, at Copenhagen Gate-projektet kan konverteres til boligbyggeri. Han har også været i kontakt med en af ejerne i projektet, som er med på hans idé, men ikke ønsker at træde frem.
“Det respekterer jeg selvfølgelig, så nu vælger jeg at gå ud med idéen og tage en offentlig debat om den. Så vi forhåbentligt kan få gjort Langelinie til et levende byområde igen.”