Nordhavn fik i lørdags 28. marts 2020 sit helt eget apotek. Men det var primært en enkelt vare, som kunderne var ude efter.
Der er rigtig god plads, der er en håndvask og spejl, hvor man kan prøve de forskellige hudplejeprodukter, og så er der dedikerede medarbejdere. Men da Nordhavn Apotek åbnede i lørdags, ville kunderne bare gerne vide en ting: Har I håndsprit?
Spørgsmålet gik igen ved kassen, og heldigvis kunne apotekets medarbejdere glæde kunderne med, at der faktisk var et lille parti håndsprit til salg i disse Corona-tider.
Apotekeren er Vural Kocak, som også driver apoteker i Farum og Lynge. Nu prøver han kræfter med Nordhavn, hvor han ser muligheder for at leve op til områdets idealer om bæredygtighed.
Værdierne i området tiltaler mig, så da jeg fik mulighed for at åbne apoteket, slog jeg til, fortæller apotekeren.
Vi kan nemlig godt leve op til værdierne om kvalitet og bæredygtighed og gøre noget særligt for kunderne.
En af de helt særlige til ved Nordhavn Apotek er, at man kan hente sin medicin døgnet rundt. Hvis man bestiller den online i dagtimerne, pakker apotekets personale medicinen og sætter den i en pakkeboks i apotekets indgangsparti, og her kan man låse sig ind med en kode, som man modtager på sms. Nordhavn Apotek åbner april i Århusgade 134A
Stort lokale
Oprindeligt skulle apoteket have ligget i Orienten på den anden side af Århusgade, men da et større lokale blev ledigt, slog Vural Kocak til. Det giver ham nemlig nogle helt andre muligheder.
Vi får blandt andet plads til hudplejeserier, som man også kan prøve, ligesom vi har et vaccinationsrum, siger Vural Kocak.
Her bliver der mulighed for at få en influenzavaccination, når det er sæson for det, ligesom man kan få rejsevaccinationer, når muligheden for at rejse ud af landet kommer igen.