Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Ny dato for åbning af havneløb

Kalkbrænderiløbet blev lukket i september 2025. Først var det meningen af genåbne løbet 1. marts, siden blev datoen udskudt to gange, seneste til slutningen af april. Men nu er der altså meldt en ny dato ud

Åbningsdatoen bliver 17. april, oplyser Vejdirektoratet.
I løbet af weekenden 18.-19. april vil de første både kunne sejle igennem Kalkbrænderiløbet. Det bliver i første omgang en åbning af en smal sejlrende, og en fuld åbning følger “cirka en månedstid senere”.  Det oplyser nyhedsbrevet om Nordhavnstunnelen, som udsendes af Vejdirektoratet.

I de kommende uger bliver der arbejdet mellem kl. 7.00 og 22.00 alle ugens dage. Det betyder efter planen også lange arbejdsdage på byggepladsen i påsken.
“Vores entreprenør skal have fjernet sten og sand samt vibreret og skåret spuns, så sejlerne igen kan komme ud og ind af Svanemøllehavnen. Arbejderne foregår på arbejdsplatformen i Kalkbrænderiløbet,” skriver man.

Klar til ny sæson
Sejlsæsonen starter officielt 1. april, og lige nu er der gang i forberedelserne i sejlklubberne, og i de kommende påskedage vil mange benytte lejligheden til at komme på årets første sejltur. I Københavns Havn deler fritidssejlere, kajakker, turbåde, udlejningsbåde og erhvervstrafik de samme løb, kanaler og bassiner – ofte på begrænset plads.

Det er altid en god idé at besøge Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside ’De 5 sejlråd’. Det nye havnereglement for Københavns Havn er fastsat for at sikre, at sejladsen kan foregå sikkert og med respekt for både mennesker, fartøjer og havnens anlæg. Havnereglementet rummer en række kendte – men også nogle nye – regler og bestemmelser. Find det nye havnereglement her.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »