Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Havnen er blevet en park

badegaester13 gange så stor som Fælledparken og mere populær end nogensinde – Københavns Havn er blevet byens blå byrum. By & Havn fremlægger nu en ny havnestrategi, der skal sikre at alle kan være der, uden at genere hinanden for meget.

• Det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen sejlede sin last avispapir til Papirøen i 2013. Siden er interessen for at bruge havnen til sejlads, badning, festivaler og fiskeri vokset eksplosivt. Sidste sommer blev København kåret af CNN som verdens bedste badeby og det oplevede Nordhavn fra første parket da titusindvis af unge badegæster overtog havnekajerne.

Spred aktiviteterne
Presset på havnen medfører nye behov og krav til havnens udvikling. Derfor har By & Havn lanceret en ny havnestrategi som skal skabe plads til flere aktiviteter ved at sprede dem ud i hele havnen. Det kan f.eks. være pladser til både, flere anløbsbroer, det flydende aktivitetshus i Nordhavn, havneskole m.m.

Adskil trafikken
En anden målsætning er at adskille trafikken i motoriseret trafik, ikke-motoriseret trafik og badende. Det vil også ske ved større tilstedeværelse af myndigheder på vandet, og så etableres der et endnu tættere samarbejde mellem havnens sikkerhedsaktører under navnet Partnerskabet for sikker havn. Det ledes af By & Havn og kommer desuden til at bestå af Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi.

God havnekultur
Den tredje overordnede målsætning er at fremme en god havnekultur, så havnens mange brugere har fokus på sikker brug af havnen og tager hensyn til hinanden.
By & Havn vil etablere Det blå råd, der er et formaliseret samarbejdsforum for havnens brugere. Rådet skal bestå af repræsentanter fra klubber, foreninger, kommercielle og kulturelle aktører m.m. og skal fungere som rådgivende organ for By & Havn.

HavneHUBS
By & Havn har også offentliggjort planer om en havneapp, et flydende aktivitetshus, en havneskole og 2 havneHUBs ved hhv. Toldboden og Slusen. HavneHUB’en er en fysisk lokation som gør det nemt at få vejledning og søge om tilladelse til at lave arrangementer i havnen gennem et one point entry.
”Havnestrategien er en åben proces, hvor vi med dialog og samarbejde skal udvikle vores alle sammens havn. Der er nogle vigtige sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages, og derfor kan alt ikke lade sig gøre, men vi har med havnestrategien optegnet rammerne for havnens fremtidige udvikling,” siger Adm. direktør i By & havn, Anne Skovbro.

Close

Translate »