Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Havsvømmebane ved Kattegatvej

Læs gratis: København har fået sin første havsvømmebane for enden af Kattegatvej.

“Der kan være både strøm og bølger, så vi anbefaler altid, at man svømmer flere sammen og er opmærksom på forholdene,” skriver Københavns Kommune.

Banen ligger ud for Nordhavnstippen og er markeret med bøjer og banetov, så både svømmere og skibe kan færdes sikkert. 

Banen ligger 125 meter fra land, hvor der er en dybde på 4-5 meter. Med tiden vil banen blive forlænget til 500 meter i alt. 

Der er adgang til banen fra rundkørslen ved Kattegatvej. Der er adgang til et toilet på Østersøvej 20. 

Nærmest ureguleret
For de garvede havsvømmere, der nyder at mærke naturens kræfter i vandet, er den nye bane et kærkomment tilbud. Det synes Hans Henrik Heming, næstformand i Copenwater, Danmarks første klub for åbentvands-svømmere.

“Vi glæder os altid over nye steder, hvor vi kan få lov til at svømme. Det sjove ved sådan en bane er jo, at den er nærmest ureguleret. Altså den viser naturen i sin grove form med bølger og sådan. Vi kan godt lide at svømme i åbent hav, selv om der kan være lidt skum på toppene, så det at have mulighed for det tæt på København er superdejligt”, siger han.

Roerne skubbes ud
Politikerne i Københavns Kommune afsatte i forbindelse med Budget 2022 penge til den nye havsvømmebane. Kystdirektoratet gav tilladelse til banen i efteråret 2024. 

Alligevel er det kommet lidt bag på områdets roklubber at banen åbnede forleden. Roerne bruger nemlig det samme området til træning, når vinden er kraftig og står i syd eller øst. For her er der nemlig læ for vinden.

“Vi har intet imod havsvømmere og synes, det er fint, at de får et område til at træne. Vi forstår bare ikke, at det skal være der, hvor vi ror, og det undrer os, at banen skal strække sig hele 125 meter ud i vandet. Hvis svømmerne blot havde 25 meter ud fra stensætningen, kunne vi ro på ydersiden af dem og stadig opnå læ,” udtaler formand for Danske Studenters Roklub til Politiken.

Plads til alle
Havsvømmebanen har været i offentlig høring, som roklubberne ikke har været opmærksomme på. Men de synes at det havde været på sin plads hvis kommunen havde kontaktet dem direkte.

Hans Henrik Heming fra Copenwater håber at der kommer en løsing, så der er plads til alle “Min holdning er, at flere skal bruge havet, som har brug for en stemme i en tid, hvor havet ikke har det så godt. Robåde, kajakker, dykkere, you name them, de skal bare komme ud,” siger han. 

Fotos: Københavns Kommune

Close

Translate »