Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Her er tunnellen til Østerbro:

Der går cirka syv måneder mere, før Nordhavnerne kan tage metroen fra deres egne to stationer, og før Århusgade bliver forbundet under Kalkbrænderivej med en tunnel. Men det bliver flot.

‘Vi håber’. Vi arbejder på.’ ‘Vi regner med’.
Forbeholdene står i kø, når man spørger direktør Rebekka Nymark fra Metroselskabet, hvornår mon linie M4 til Nordhavn og Orientkaj stationer vil åbne.
Der går forventeligt seks måneder, regnet fra åbningen af Cityringen, dvs. seks måneder fra 29. september, siger Rebekka Nymark til Nordhavn Avis. Vi er på rundtur på Nordhavns metrostationer og starter på Orientkaj, som er tættest på at være helt færdigbygget og klar til at modtage metrotog.

Stationen er tegnet af COBE Architects, som bor lige overfor stationen på Orientkaj 4. Foran stationen anlægges et trappeforløb ned til Havnebassinnet, hvor der med tiden kommer havnebus. Der føres kanaler ind under metrohøjbanen, så stationen kommer til at ligge på en lille ø. Stationen er holdt i lyse farver, med hvide badeværelsesfliser på de to trapper. Perronen er helt overdækket og aflukket ud til skinnerne. Og herfra har man nok hele metronettets bedste udsigt ud over Nordhavn. Her vil der til næste år stå 5000 passagerer af og på metroen om dagen.
Og det tal vil bare stige og stige efterhånden som området omkring stationen bliver færdigbygget med kontorer, hoteller og boliger. Faktisk regner vi med at Orientkaj station bliver mere travl end Nordhavn metrostation, siger Rebekka Nymark.

Construction Manager Morten Pyndt og direktør Rebekka Nymark, Metroselskabet, sidder hvor metroen ender, indtil videre.

Smølfen
Sammen med Construction Manager Morten Pyndt går vi helt ud for enden af metrobanen, hvor den gule stopklods på skinneren – kaldet ‘smølfen’ – er allersidste stop for metroen – indtil videre.
Orientkaj er en endestation, og togene kører sådan set bare den anden vej tilbage herfra. men vi ved at der er planer om at forlænge linien ud på Nordhavn. Måske føres den i stedet over den nye ø Lynetteholmen og videre til Amager. Metroselskabet er i hvert fald klar til at bygge mere metro, når den dag kommer, siger Rebekka.
Vi fortsætter over byggepladsen for at se Nordhavn Metrostation. Her på byggepladsen forsøger vi at rydde op så hurtigt som muligt, og frigive areal tiil de andre byggeprojekter her i Nordhavn. Det er lidt af et puslespil, og mange venter på at komme i gang med at bygge, siger Morten Pyndt.

Nedgang
Vi går hen til et intermistisk skur beklædt med armeret plast, og træder ind på den færdige granittrappe ned til Nordhavn Metrostation. Hernede under jorden ligger der en katedral af en station, beklædt med rødlige terracottafliser. Rulletrapperne, elevatorerne, glasdørene ud til metrotogene, selv trafikinformationstavlerne er næsten klar til brug. Der trænger dog til at blive ryddet en hel del op og gjort rent.

Nordhavn Metrostation får dobbelte rulletrapper op til en mellemetage, og så skal man gå det sidste stykke på trappe. Der kommer to elevatorer, hvilket er en forbedring i forhold til stationerne på de første metrostationer. Den røde terracottabeklædning på stationen skal minde passagererne om, at her kan man skifte til S-tog.

Den røde farve skal fortælle, at på denne station er der forbindelse til DSB-stationen Nordhavn. DEt er der kun på tre af vores stationer i København.
På mellemetagen ser vi en gang stoppe foran en stor rusten ståvæg. Vi står faktisk lige under det midlertidige sving på Kalkbrænderivej.
På den anden side af stålvæggen skal tunnellen under Kalkbrænderivej udgraves. Her kommer der et rullende fortov på 75 meter, som gør smutvejen til Østerbro nemmere. Arbejdet har ligget stille i seks måneder på grund af en forsinket tilladelse til byggeriet fra BaneDanmark. Men snart gøre også denne tunnel færdig, og Nordhavnerne kan frit bruge den til at smutte op i Østerbro via stationen.
De første meter ned i undergrunden foregår på trapper, ligesom på mange andre merostationer.
Men trapperne på Nordhavn Metrostation er anderledes.
Vi har lyttet til vores brugere, og fået at vide at trapperne er lidt for stejle. Derfor er de nye trapper her lavet om, så trinene er lavere, men dybere, forklarer Rebekka Nymark.
Om godt en måned starter testkørslerne på Nordhavnslinien, og så vil man kunne se metrotog komme op af metrotunnellen til Orientkaj.
Vi skal teste i hvert fald tre måneder, og det kan først gå igang når der er normal drift på Cityringen. Når vi får normal drift, vil der køre tog hvert tredie minut til og fra Nordhavn, siger Morten Pyndt.

Rejsetider når metroen åbner:
Orientkaj-København H: 10 minutter.
Nordhavn-Lufthavnen (Omstigning Kgs. Nytorv): 20 minutter
Orientkaj-Nørrebros Runddel (Omstigning Østerport): 14 minutter.
Nordhavn-Frederiksberg Allé (Omstigning København H): 12 minutter.

Pladsen under højbanestationen Orientkaj skal ikke være forblæst og afvisende, som man ser andre steder. Tværtimod skal den invitere til møder og ophold, mener Metroselskabet og COBE arkitekterne.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close