På Befrielsesdagen 5. maj 1945 udbrød der heftig ildkamp i Nordhavn. På hjørnet af Århusgade og Billedvej døde frihedskæmper Julius Møller for en tysk geværkugle. Han blev 34 år gammel.
En mindeplade er opsat ved Billedvej 8 til minde om frihedskæmperen Julius Møller, som døde den dag, hvor Danmark blev befriet fra tysk besættelse. Han blev skudt under ildkamp med tyske tropper, få timer efter at hans deling i Undergrundshæren havde overtaget vagtkommandoen over Frihavnen.
Den tyske vagtkommando over Frihavnen havde til huse i Industrisyndikatet i ny-barok bygningen på hjørnet af Århusgade og Billedvej, det tidligere Russisk Handelskompagnie. Det var også her, at danske styrker overtog kommandoen over Frihavnen 5. maj klokken 8 om morgenen. Men så opstod der ildkamp med tyske tropper på de omkringliggende skibe.
Her er beretningen om begivenhederne, ifølge Nationalmuseets Modstandsdatabase:
Julius Møller havde under hele krigen været ansat i Dansk Industrisyndikats brandvagtskolonne, der senere indgik som et led i frihedsbevægelsens havnekommando, etableret af den danske marine. Den 5. maj kl. 8 om morgenen afmarcherede den tyske vagt på Industrisyndikatet, og sikringen blev nu overtaget af den af frihedskæmperne opstillede sikringsvagt samt af brandkolonnen.
Kl. ca. 11 rykkede en deling på omkring 30 mand fra Korps Aagesen til forstærkning af vagten. Ved 13-tiden kom det i fire timer til en kraftig skudveksling mellem de tyske skibe i havnebassinerne og vagtstyrken på Industrisyndikatet, ligesom der fandt kraftige ildkampe sted i andre områder omkring Frihavnen.
Efter at have modtaget en ordre på kommandocentralen, der var beliggende på hjørnet af Billedvej og Århusgade, vendte Julius Møller tilbage til sin post. Han afventede en skudpause, hvorunder han ville løbe over gaden. I samme øjeblik ramtes han af et riffelskud med øjeblikkelig dræbende virkning.
Om Undergrundshæren
Fra begyndelsen af 1944 påbegyndtes over hele landet på britisk initiativ rekrutteringen til en undergrundshær, de såkaldte militærgrupper (M-grupper). M-grupperne skulle foreløbig bare holde sig parat – heraf også navnet ventegrupper – fordi de skulle afvente ankomsten af allierede tropper, som de skulle aflaste i en eventuel slutkamp mod tyskerne.
Denne undergrundshær var opdelt i 7 regioner, som hver især var geografisk underopdelt i distrikter som typisk omfattede en by og dens opland. Inden for disse distrikter var modstandshæren underopdelt militært i kompagnier, delinger og grupper.
Ifølge de britiske direktiver skulle de aktive sabotagegrupper (S-grupper) operere uafhængigt af regionerne, men i praksis kom de også under regionsledelsernes kontrol.
Den 14. juni 1944 udsendte den allierede overkommando SHAEF operationsbefaling nr. 1, iflg. hvilken undergrundshæren skulle opdeles i R- og F- grupper. R-grupperne skulle være veludrustede med våben og sprængstoffer, da der var tiltænkt dem en mere aktiv rolle med f.eks. jernbanesabotage end de lettere bevæbnede F-grupper. Senere gik man over til at operere med betegnelserne R1-grupper (tidligere R) og R2-grupper (tidligere F).
Som bekendt overgav de tyske styrker sig uden kamp den 5. maj 1945, så ventegruppernes primære indsats kom til at ligge efter befrielsen i forbindelse med interneringen af landssvigere, bevogtningsopgaver etc. Undergrundshæren hjemsendtes gradvist hen over sommeren 1945.
Biografi
Julius Christian Møller
Født 17.10.1910 i Tråsbøl, Felsted sogn.
Forældre: Bagermester Jens Frederich Møller og hustru Lene Marie f. Christiansen.
Maskinarbejder.
Gift 9.7.1944 med Agnes Margrethe (som døde i 1947).
Tilknyttet Undergrundshæren, Region VI, København: Afsnit 1 (Havnen)
Dræbt ifbm. ildkamp med tyske soldater
Død 05.05.1945.
Litteraturhenvisninger:
Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45 (Ib Damgaard Petersen (red.), 1990), s. 300-301
Aage Trommer: Regionerne, i: Gads leksikon om dansk besættelsestid, 2002, s. 384-389.
