Der er action for alle biografpengene, når to betjente bliver fanget midt i ilden i en dansk ghetto i oprør
Titel: Shorta. Instruktør: Frederik Louis Hviid, Anders Ølholm. Medvirkende: Jacob Lohmann, Simon Sears, Tarek Zayat, Issa Khattab. Varighed: 108 minutter. Premiere: 8. oktober
“Jeg kan ikke få vejret,” råber en sort mand i en lejlighed i filmens stort set eneste location, en ghetto kaldet Svalegården, og så er vi i gang. Første scene er selvfølgelig en reference til senere års mange politimord i USA og sloganet I can’t breathe, der har fået vind i USA, siden George Floyd blev dræbt af en politimand.
Forestil jer, hvis det også skete i Danmark. Og tag så Hollywoods kærlighed for action i et hæsblæsende tempo og sæt det ind i en dansk socialrealistisk kontekst. Så har vi ‘Shorta’, der i øvrigt betyder “politi” på arabisk, og som der bliver tagget på to politikollegaers bil
De er som remoulade og leverpostej. Jens, spillet af Simon Sears (‘Vinterbrødre’), er rolig, fattet og barberet, sat til at patruljere med Mike (Jacob Lohmann), en af de hårde drenge, som andre betjente på lokalstationen mener burde have karantæne ligesom de to betjente, der er skyld i, at den unge sorte mand nu ligger på hospitalet. Mike – med skæg – er snakkende og racistisk. De perkere skal bare sættes på plads.
Det lærer man, når man har været i faget, og jeg har skiftet holdning, siger Mike til Jens, der holder sin mund for ikke at skabe konflikt.
Men pludselig står de midt i ilden i Svalegården, da det forlyder i radioen, at den unge mand er død. Hele styrken bliver sat ud, og de to bliver fanget i krydsilden med en anholdt på bagsædet, den unge knægt Amos, spillet særdeles naturalistisk af Tarek Zayat, opvokset i Mjølnerparken på Nørrebro, og som selv har oplevet, ifølge et interview i Soundvenue, at politiet har kigget ned i hans underbukser af patruljerende betjente (i øvrigt læser han jura på Københavns Universitet).
Sammen flygter de rundt mellem betonmurene, flygter fra vold, bomber og pistoler, og flugten varer filmen ud.
De to betjente, the good cop og the bad cop, optrapper konflikten fra mundtlig til fysisk, men indtrykket af dem ændrer sig også. Som i en god dansk film er karakterbilledet mere broget end helte og skurke.
Der er en række glimrende scener. En kioskfatter bliver angrebet af unge bøller, politiet hjælper ham, og så hjælper kioskfatter politiet. Han vil bare være i fred og sælge sine varer, men bliver dagligt chikaneret. I en anden morbid scene angriber en kamphund en af betjentene i en elevator. Den er en horrorfilm værdig.
De debuterende instruktører Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm er blevet kritiseret for at gøre underholdning ud af strukturel facisme og for som hvide mennesker ikke at have aktie i miljøet, men filmen sætter uanset både politiet og ghettoens oprørere i nuanceret lys.
Spørgsmålet er, hvor troværdigt det er med den slags optøjer i Danmark. Og optøjerne erstatter langsommere scener, der går i dybden med karaktererne og særdeleshed miljøet i ghettoen, der aldrig når samme styrke som sidste års fantastiske ‘Les Misérables’ om tre politibetjente, der ja, havner i et stort opgør i en fransk ghetto. ‘Shorta’ er så actionudgaven af det plot. Solid action!
MERE OM DETTE EMNE:
