Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Højhusbyggeri: 240 boliger på vej til Langeliniespidsen

Langeliniespidsen står over for en omfattende forvandling. Projektselskabet Harbour P/S vil opføre 240 boliger – blandt andet i et 120 meter højt hus. En fjerdedel af boligerne bliver almene og overdrages til Boligselskabet AKB, København.

Af Redaktionen. (Opdateret 13. maj med lokaludvalgets høringssvar)

Projektet, som er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Lendager, betegnes som et af de mest omfattende byggerier i Københavns Havn i de seneste år. 

Boligerne bygges i et tårn på 35 etager, der rager 120 meter op i luften – og et nabotårn på 18 etager. De to tårne vil blive bundet samme af en bygning på seks etager. 

Der skal efter planen være 170 ejerlejligheder i det 120 meter høje tårn, mens det 63 meter høje tårn skal rumme 70 almene boliger, administreret af boligselskabet AKB. 

Der kommer også grønne områder, butikker og café samt 1.000 cykelpladser og 130 parkeringspladser til biler. Og et havnebad i Søndre Frihavn, som skal åbne i 2030.

Det nye projekt erstatter et gammelt projekt tegnet af Steven Holl Architects bestående af to højhuse på henholdsvis Marmormolen og Langeliniespidsen – forbundet med en gangbro.

“Langeliniespidsen har stået tom i mange år, men nu kommer den til live igen. Flere af boligerne bliver almene, og det er vigtigt, hvis København fortsat skal være en by med plads til alle,” udtaler overborgmester Sisse Marie Welling (SF). også Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance støtter projektet.

Lokalplan inden sommer
Bag projektet står Harobur P/S står PensionDanmark Ejendomme, ATP Ejendomme og By & Havn. 

Selskabet udvikler også  den sidste grund på Marmormolen lige overfor Langeliniespidsen, hvor selskabet vil opføre kontorbygningen Lodshusene og en ny offentlig bypark. 

Alle illustrationer: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Lendager/STED By & Landskab.

Begge projekter afventer vedtagelse af en ny lokalplan, som behandles i Klima, Teknik og Miljøudvalget 18. maj og sendes  i offentlig høring inden sommerferien.

“Værn om kulturarv”
Østerbro Lokaludvalg har allerede haft lokalplanen i intern høring. Lokaludvalget glæder sig over at der endelig sker noget på Langeliniespidsen. Men der skal “værnes om den kulturarv, som Langelinie er, og som Spidsen er en markant del af,” mener lokaludvalget. 

Efter planen skal der være færre  parkeringspladser til motorcykler og biler, og det kan ramme de traditionsrige motorcykeltræf, mener udvalget.  

Det er også vigtigt, at de syv meter brede promenader bevares på hele havnekanten. Lokaludvalget ønsker også en havnebus eller pendulfærge mellem Langelinie og Marmormolen.

Bag Harobur P/S står PensionDanmark Ejendomme, ATP Ejendomme og By & Havn. Selskabet udvikler også  den sidste grund på Marmormolen lige overfor Langeliniespidsen, hvor selskabet vil opføre kontorbygningen Lodshusene og en ny offentlig bypark. 

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »