Hvad var det dog der skete? Sådan skrev Kaj Munk i 1943 i sit berømte digt Den blå anemone, mens 2. verdenskrig rasede. Den tanke er jeg og utallige andre næsten dagligt blevet ramt af, siden vi trådte ind i det nye år! Hvad er der dog sket og hvad er det for en uhyggelig udvikling, vi er vidne til netop nu, i vores del af verden?
Af Christian Bro, præst i Hans Egedes Kirke
Grådige magthavere, der handler hen over hovederne på mindre nationer, der ser stort på indgåede aftaler og som forgriber sig på lande, uden skyggen af respekt for landegrænser. Tværtimod, mener de at man kan købe eller ødelægge sig vej til at udvide eget territorium.
Vi må nok erkende, at vi her i Danmark har levet i en eventyrboble, en ideel verden, hvor vi har brugt vore resurser på at bygge op, i stedet for at rive andres ned. Vi har nedprioriteret forsvaret, fordi vi måske fejlagtigt har lullet os ind i en tro på, at der altid vil komme en storebror og rage kastanjerne ud af ilden for os, hvis nogen, mod forventning, skulle vove at krumme et hår på hovedet af os!
Særligt efter den seneste groteske samtale mellem Trump og Zelenskyj, hvor det officielle emne for mødet var at aftale en overdragelse af udvindingen af ukrainske jordarter og mineraler. Mødet endte i skænderi, et forsøg på at ydmyge Zelenskyj, hvorefter han forlod Det Hvide Hus før planlagt.
Efter dette kan man ikke andet end stå tilbage, rystet, og tænke: Hvad var det dog, der skete?
Det er måske et wake-up call til os om, at vi skal stå sammen i Europa, for at bevare det Europa vi kender. Historien gentages, intet er ændret, vi er de samme mennesker som vi altid har været, de samme magtkampe med de samme mål for øje: ekspandere i forhold til landområder og tilrane sig magt og rigdom, og det må helt almindelige udenforstående mennesker så betale prisen for.
I 1938 gjorde Tyskland krav på Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet, hvor en stor del af befolkningen talte tysk. Ved fredsforhandlingerne i München besluttede flere af de vestlige ledere at give Hitler denne del af Tjekkoslovakiet. Hitler forsikrede vestmagterne om, at han ikke havde flere territoriale krav end Sudeterlandet. Nu kunne Hitler rykke længere ind i Tjekkoslovakiet, med tropper, og i 1939 brød Hitler aftalen og besatte resten af Tjekkoslovakiet.
For nylig var der, meget tankevækkende, igen Sikkerhedskonference i München. Her deltog den amerikanske vicepræsident, flere af vestens ledere og selvfølgelig Zelenskyj. Forinden havde USA meddelt at der ikke kunne gives sikkerhedsmæssige garantier i form af tropper fra amerikansk side til Ukraine, efter en evt. våbenhvile eller fred i form af fredsbevarende styrker.
USA har hidtil stået for omkring 40% af støtten til Ukraine, og forventer at få dele af deres økonomiske støtte tilbagebetalt. Man kan måske sige, at USA ser støtten som en forretning. De europæiske lande har ydet omkring 60% af støtten uden forventning om tilbagebetaling.Vi ser snarere invasionen af Ukraine som et angreb på en søster eller bror, deres rettigheder, levevis og suverænitet.
Til maj kan vi fejre 80 året for befrielsen. Det markerer vi i Hans Egedes kirke ved en festgudstjeneste d. 4 maj.
Kaj Munk var en vigtig skikkelse i modstanden mod den tyske besættelsesmagt. Han digtede som bekendt Den blå anemone. Vi hører om den tilsyneladende lille svage anemone, der nægter at lade sig kue, men derimod overvinder den modstand, der omgiver den. Man kan tolke den blå anemone som et billede på selve Danmark under besættelsen.
For få dage siden havde vi rejsegilde på Tiny Church, vores lille nye kirke i Nordhavn. Det var en vidunderlig dag, masser af mennesker havde trodset det kolde vejr på en af vinterens sidste dage. Selv om vi ikke havde rundet den første dag i marts, så sang vi nu alligevel, en af min absolutte yndlings forårs sange, nemlig Den blå anemone. Alle mærkede vi fællesskabet og en masse håb for fremtiden. På sådan en dag, ved en ny kirkes rejsegilde, er det svært ikke at blive fyldt med lys, varme og masser af håb. Det er som Kaj Munk skrev det;
Denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
MERE OM DETTE EMNE:
