Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Hvis bare jeg havde længere ben og en Ph.d.

louiseMan kan sikkert lære noget af de forkerte valg, man har truffet her i livet. Man kan også spilde endnu mere liv på at fortryde dem

• Jeg gør mig generelt ikke så meget i refleksioner af den tidskrævende slags, mest fordi de er så tidskrævende. Særligt den slags tanker, der har med det allerede levede liv og den tabte tid at gøre: Hvordan har man brugt den? Hvordan ville ens liv have formet sig, hvis man havde truffet nogle andre valg?
(Hvis man nu, for eksempel, på en såkaldt studietur i London for tyve år siden havde valgt at trække sig tilbage på værelset med en god bog i stedet for at drikke sig i hegnet med en gruppe medstuderende og i den efterfølgende 40-hestes brandert spille utrolig dårligt strippoker, som man derfor tabte, men til gengæld fangede opmærksomheden hos en fyr i gruppen, som et halvt år senere friede og fik ja. Et fiktivt, tænkt eksempel udelukkende for at understrege pointen, red.)
    
Men da jeg forleden fyldte år – og min mor i den anledning højlydt filosoferede over det vilde faktum, at hun har en midaldrende datter – syntes jeg alligevel, at en smule eftertanke var påkrævet. Over tiden, der er gået, samt hvordan jeg har brugt den, og så er man hurtigt ovre i noget, der har med fortrydelse at gøre. Hvilket, ifølge diverse sites på nettet, tilsyneladende optager de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Den menneskelige ærgrelse over forkert brug af tiden, og dermed livet, har desuden nogle temaer, som går igen hos os alle: Vi ville ønske, at vi havde brugt mere tid på børnene, på det nære og på de mennesker, vi elsker og mindre tid på jobbet, på Facebook og på åndssvage personer, vi ikke kan lide. Lidt længere nede på listen er fortrydelse over den uddannelse, vi aldrig fik taget samt de muligheder, vi aldrig greb og i den forbindelse også de utroligt store talenter og potentialer i os selv, som vi aldrig fik udnyttet, og ak, som verdenen derfor heller aldrig fik øje på.
    
Det er jo store tanker, om stor fortrydelse, og tillige en ret stor mundfuld når man mere eller mindre bevidst ikke har trænet sin evne udi hvis-bare-jeg-havde tænkning. Men nuvel, man er jo kun midaldrende i en del år, så jeg gav det alligevel en chance og satte mig som sagt til at reflektere. Her ville det jo være ret cool, hvis jeg med samme nonchalance som Sinatra, blot kunne konstatere: ”Regrets, I’ve had a few; but then again, too few to mention,” men. . . . . nej.
    
Mit nuværende jeg er faktisk ganske ærgerlig over, at mit yngre jeg aldrig gjorde uddannelsen i litteraturvidenskab færdig. Det begyndte ellers ret godt – med litteratur – men efter et års tid skete der et eller andet, og pludselig handlede det ikke længere om Cervantes, Shakespeare og Molière men om hermaneutik, socialkonstruktivisme og paradigmer. Eller noget. Og mens mine medstuderende til forelæsningerne nikkede indforstået og tog en masse, helt sikkert meget vidende, noter, fattede jeg absolut ingenting. Intet. Hvad snakkede underviserne om? Var det en fugl? Et fly? Et møbel? Og hvad kom det mig ved? Jeg kunne jo bare godt lide at læse gode bøger, men dem havde der sandelig ikke været mange af, siden det der videnskabsteori var kommet på banen, så jeg forlod universitet permanent og tog hjem til min egen, velforsynede reol.

Hvor der i øvrigt ikke stod en ordentlig manual om hunde, hvilket også er en temmelig stor fortrydelse hos mig den dag i dag. Meget ville nemlig have set anderledes ud, havde jeg blot læst bogen ”Træn din hund” med undertitlen:
 ”. . mens den er hvalp, især en chihuahua, ellers vil du fortryde det resten af din tid som ejer af denne egenrådige race: Den vil aldrig komme, når du kalder, den vil nægte at gå lange ture og desuden jævnligt kaste op på gulvtæppet. Derudover vil den gø højt, skingert og utroligt længe, når du får besøg, hvor ingen vil kunne høre, hvad de selv tænker den første halve time, og hvor du i øvrigt også bliver nødt til at bære rundt på dyret, da den ellers vil forsøge at hoppe op efter struben på dine gæster, fordi den tror, den er en rottweiler.”
     
Og sådan kunne man jo blive ved med hvis-bare tankelegen: Hvis bare man havde trænet zumba regelmæssigt hjemme i stuen, dengang man købte dvd’en, så ville man helt sikkert være anderledes spændstig i dag. Hvis bare man ikke havde taget den første smøg engang i midt-firserne, ville man ikke være blevet afhængig og ville ikke være ryger i dag, (og man vil helt sikkert også have orket zumba dvd’en regelmæssigt.) Hvis bare man havde taget ansvaret som bilejer behørigt alvorligt, så ville dyt nu ikke være bulet, ridset, smårusten og aldeles usælgelig. Hvis bare man havde købt den lejlighed på dét tidspunkt, hvis bare man var taget på dén rejse, hvis bare man havde lært dén færdighed, hvis bare man havde giftet sig med dén mand, hvis bare, hvis bare, hvis bare. . .
     
Faktisk var det ikke en særligt opløftende oplevelse, jeg havde, da jeg legede fortrydelseslegen, så jeg har besluttet mig for at lade være. Skulle nogen fremover spørge til mine følelser omkring mit levede liv, vil jeg derimod bryde ud i sang:
   ”Non, je ne regrette rien…”

Louise Raaschou er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 46 år gammel, har to sønner på 14 og 9 år samt åbenlyse vanskeligheder med voksenrollen. Hun evner ikke at tale girafsprog til sine børn og kan sjældent overskue skolens intranet. Hun har en udpræget mangel på overblik, er elendig til smalltalk og til møder på skolen siger hun ofte det forkerte. Til gengæld bliver hun lidt for besoffen til forældrefesterne. Hun kan ikke lave en ordentlig smoothie og har aldrig postet billeder af friske buketter fra haven eller hjemmelavede brød på facebook. Oven i købet ryger hun. Foruden børnene tæller familien en overvægtig chihuahua, et utal af akvariefisk, samt to hysteriske undulater, og nåh, ja, så er hun alenemor. Noget af tiden. For hun deler drengene med deres fædre. Jeps. Dem er der også to af.

Close

Translate »