Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Hvor lidt skal der til?

Månedens kirkeklumme. Af Præst Louise Sihm Knudsen, Hans Egedes og Nordhavns Kirke

Om makismalistisk novembermørke og en tiny tolvkantet lys kirke: Hvad sker der, når naturens maksimalisme rammer vores tiny lille mørke novemberagtige verden, – og vi alligevel bærer blus med glæde og holder lyshåbet oppe?

Så blev det november. Igen igen…

Og året får – med Henrik Nordbrandts lidt melankolske digt – nu pludselig 16 måneder: 

”November,

december, januar, februar, marts, april

maj, juni, juli, august, september

oktober, november, november, november, november”.

Mørke, kulde, regn og storm kommer brasende, buldrende, bragende. Maksimalistisk; Ødelægger hvad der blev skabt i løbet af sommeren. 

Naturen nedbrydes, mens skumklædte bølger opgraderes.

Store fugletræk ses på himlen. 

Og løvet, – der lige før var lysegrønt, ungt og friskt, skifter farve til gult, orange, rødt og brunt og giver til sidst op for skaberens kulørte vise og falder ned som gamle krøllede visne blade. Slutscenen er de silhuetnøgne sorte grene. 

Jo, – det er efterårsforfald, så det batter.  

Men ikke alt fortabes i november; Det er vigtigt at huske; 

For midt i forfaldet er det godt at holde fast i, at noget er stærkere:

Kærligheden – for eksempel. Vores relationer. Fællesskabet. Lyset, som vil vende tilbage. Og den sidste glød fra sommertiden, som vi vel alle bærer med os – kærlighedens glød, – for også kærligheden kan være glødende; Og holde os i live. I november. November. November…

Der skal faktisk ikke så meget til. 

Vores før-julegave til hinanden netop nu –  her – lige midt på dørtrinnet ind til vintermørket, er derfor at være hinandens lys. Eller i det mindste forsøge at være det; Forsøge at se lyset hvor der ikke er så meget lys, lyse for hinanden – og på hinanden. Være hinandens lysende gaver. 

Ja, – så lidt skal der til.

Lyset spiller en afgørende rolle – for alt liv. For verden. For os levende dødelige mennesker.  

Herude i Nordhavn er lysene – de elektriske –  i Århusgades træer tændt nu.  De liver dejligt op i gadebilledet og sætter en stemning. Det grønne fyr står også og skinner ude på krumtappen. Langs træbryggerne er også lys. 

Hold godt fast i det. 

Her i novembermørket. For – som Leonard Cohen skriver i sangen ”Anthem”: ”Der er en sprække, en sprække i alting, det er sådan, lyset kommer ind”.

Selv kristendommens fortælling om langfredag, hvor mørket skjuler jordens rige, og himlen lukker sin dør, finder lyset sprækker, hvor det kan kile sig ind.

Og det gælder nu om at skærpe vores sanser og ikke mindst vores overbevisning og tro på, at der er håb forude – lyshåb, – når vi på ny må leve med en ny november: hvad enten vi løber eller går tur med hunden en tidlig mørke-morgenstund, hvor solen endnu ikke har fået guld i mund, eller vi lytter bølger, og havnen og vi omgives af en sortblå magi: En Charles-Dickens-go-home-agtig stemning.

For selv dér er lyset; 

Det kommer igen. 

Og når vi ser det – ja, ændres alt. 

Der skal så lidt til!

Samme omkvæd eller tænkemåde som arkitekt Julius Nielsen har tegnet Danmarks første tiny church over: Tolvkanten. En lille interimistisk bæredygtig mobil trækirke, som skal ligge ude i Nordhavn, i Fiskerihavnen, – hvor Vesterhavsvej møder Østersøvej, –  og som officielt åbnes Palmesøndag: den 13. april 2025. Med stor fest – højtideligt og folkeligt. Tolvkanten – hvis første mindre klimabelastende skruestik i skrivende stund nok ser dagens lys under den sorte jord og det grønne græs.

Julius Nielsens arkitektoniske ide er så enkel, at den nærmest er en selvfølge. Selvom Tolvkanten er tiny – og lille, – er der tænkt stort; Så lidt skal der til. Og det er hans håb, som han siger, at ”kirkerummet vil være i stand til diskret at danne baggrund, så de kirkelige fællesskaber kan indtage rummet på et væld af forskellige måder”. 

I kølvandet på den tankegang holdes derfor fortsat og i løbet af vinteren ”tiny samtaler” tæt ved grunden – netop for at få åbnet for snak om fællesskaber.

Selv tillader jeg mig at tænker stort her: Kirkelige fællesskaber som lyser i mørket, men også langt ind i foråret og sommeren, når den tid kommer, – og som er med til at tænde lys i mørket, tænde lys for os og for hinanden; I alle novemberdagene – og hele året – max lys – ingen sparepære her!

Ja, så lidt skal der til!

Så: Godt lysende novembermørke!

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close