Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Hvordan bliver din virksomhed certificeret for jeres gode indsatser og metoder?

Som leder af en virksomhed oplever du måske i stigende grad forventninger til, at I har forskellige certificeringer. Forventningerne kan både komme fra samarbejdspartnere og fra kunder. Måske oplever du også processen for at opnå en sådan certificering som noget, der er svært at finde hoved og hale i. Du kan i denne artikel læse om fordelene ved certificering, og om, hvor der er hjælp at hente for at nå dertil.

Din virksomhed lever muligvis allerede op til at kunne opnå en eller flere anerkendte certificeringer. Ellers kan den i hvert fald komme til det med enkelte justeringer og et godt overblik. Certificeringerne kan fungere som anerkendelser, kvalitetsstempler, og, de kan blive til pejlemærker for jeres samarbejdspartnere, eller for folk, der ikke kender til jeres arbejde endnu. Det kan for eksempel være en certificering for et godt arbejdsmiljø, eller jeres tiltag for at tage hensyn til klimaet.

Vi er godt klar over, at ISO-standarder og krav til certificeringer kan virke som lidt af en jungle af regler at skulle navigere i. Har du ikke selv helt styr på de krav, der er for at leve op til en certificering, er der dog ingen grund til alarm. Der er nemlig hjælp at hente fra erfarne rådgivere. Hos Rudolf Freelance & Consulting tilbyder vi grundig og procesorienteret konsulentbistand, og vi er således med dig hele vejen fra tanke til underskrevet certifikat.

Virksomheden Rudolf Freelance & Consulting blev startet af Henrik Rudolf i 2018. I dag består den af Henrik og fem andre medarbejdere, som tilbyder rådgivning, konsulentbistand og auditering på baggrund af mange års erfaring på området.

Hvorfor blive certificeret?

En virksomhed har mulighed for at blive certificeret efter de såkaldte ISO-standarder. Det er, kort fortalt, nogle internationalt anerkendte standarder inden for en række systemer og processer, som udgør en organisation.

Lige nu ser vi, at stadig flere af de større virksomheder begynder at stille krav til deres underleverandører om specifikke certificeringer. En certificering af din virksomhed kan derfor være særdeles værdifuld, og det kan være ressourcebesparende at have styr på standarderne allerede inden et eventuelt indgået samarbejde. Derudover kan standarderne for eksempel gøre arbejdsgange og ledelse af medarbejdere lettere og mere gennemsigtige, og dermed sikre større tillid og ansvarsfølelse internt. En certificering kan ligeledes være med til at skabe troværdighed hos kunder, og styrke virksomhedens gode ry. Altsammen uden store ændringer af, hvordan I har gjort tingene før.

Nogle af de mest almindelige standarder, vi hos Rudolf Freelance & Consulting rådgiver i, er ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001: standarder, der beskæftiger sig med henholdsvis kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse. I mange tilfælde giver det endda mening at arbejde med dem alle tre samtidig. Samlet udgør de nemlig en treenighed af bæredygtighed, som opererer på flere forskellige plan: økonomisk såvel som socialt og klimamæssigt. For os giver det god mening at se holistisk på bæredygtighed. Især i en verden, hvor netop bæredygtighed, for os at se, kun bliver mere essentielt.

Hvad skal du så bruge sådan nogen som os til?

Når vi hos Rudolf Freelance & Consulting tilbyder konsulentbistand eller auditering, er det med mange års erfaring inden for rådgivning. Vi kan hjælpe dig med at navigere i lige netop de krav, regler og standarder, der er relevante for din organisation. Og vi kan også bistå dig i kontakten med de certificerende organer, når du er klar til at tage det skridt.

Vores helt store styrke er, at vi både fungerer som konsulenter og som auditorer. Vi gør naturligvis aldrig begge dele samtidig, men vores kendskab til “begge sider af sagen” gør os som konsulenter skarpe på lige præcis, hvad en auditor ser efter og dermed, hvor dit fokus bør være.

Når vi rådgiver en virksomhed, har vi tit oplevelsen af at være de friske øjne, der kan give et uafhængigt og nuanceret blik på strukturer og arbejdsprocesser. De friske øjne giver os den fordel, at vi kan få øje på små detaljer, som I, der har jeres faste gang i organisationen, måske har stirret jer blinde på. Når det er sagt, er det jo jer, der er eksperter i lige netop det, I gør. Derfor kommer vi ikke for at lave en masse ting om, men nærmere for at udrede og skabe overblik over det, I allerede gør. 

Vi håber, at du vil række ud til os, hvis du overvejer muligheden for en certificering. Står du tilmed i spidsen for en af de mange nye virksomheder, der er åbnet i Nordhavn de seneste år, kan du faktisk finde hjælpen lokalt, lige omme i din baghave. Vi holder nemlig selv til på Karlskronagade. Læser du med fra et helt andet sted, er der også hjælp at hente. Vi har for eksempel en medarbejder, der kan rykke ud fra Jylland, og vi har god erfaring med samarbejder i hele Danmark såvel som internationalt.

Close

Translate »