Omkring 50 københavnere og Nordhavnere var mødt frem, da Københavns Kommune og By & Havn tirsdag aften i denne uge havde inviteret til idéværksted om Kalkbrænderihavnsgade. Det foregik hos Cobe Arkitekter på Orientkaj.
Sidste år blev hastighedsgrænsen sat ned på Kalkbrænderihavnsgade, men der er stadig voldsom trafik af 21.000 daglige lastbiler og pendlerbiler i begge retninger – i fire vejbaner. Og der er lange udsigter til en ny havneringvej, som ville kunne aflaste gaden.
Workshops hos Cobe. Kan man lave nogle grønne ruter langs med gaden, hvor der er lidt mere spændende at færdes?Fra udkant til bykvarter
“En gang lå Kalkbrænderihavnsgade i byens udkant, mellem havneindustri og brokvarter. Men i dag bor der flere og flere mennesker lige op til gaden, for nu skærer den sig gennem de to bykvarterer Østerbro og Nordhavn,” forklarede Rune Boserup fra Cobe Arkitekter.
Derfor vil både kommunen og By & Havn nu investere i et lidt grønnere og mere imødekommende gadeforløb.
I dette forår skal der laves en såkaldt foranalyse af mulighederne for begrøning af gaden fra Svanemøllen til Kastellet.
Cobe Arkitekter og MOE rådgivende ingeniører deltager som projektpartnere.
Gitterpark i spil
Projektleder Jane Hegner Mortensen fra By & Havn sagde at flere af By & Havns arealer kan indgå i en begrønning af gaden. For eksempel ‘Gitterparken’ i bunden af Nordbasinnet, som er udlagt til at være grønt område.
Kalkbrænderihavnsgade har udviklet sig gennem 140 år fra slet ikke at ligge på land, til en ny vej til et kalkbrænderi – til en ringvej med 21.000 daglige biler. Og nu skærer den sig gennem to boligområder.“Det er et pænt stort område, som kan være med til at skabe et mere grønt og attraktivt gadeforløb. I de næste tre-fire år vil vi lave nogle midlertidige aktiviteter på arealet, især for unge under 25 år. Vi er indstillet på at prøve forskellige ting af, og se hvad der fungerer godt,” sagde Jane Hegner Mortensen.
Virvar af ledninger på tværs
Projektgruppen har undersøgt hele Kalkbrænderihavnsgade og registreret alle de mange matrikler og deres ejere. Samt alle rør og stikledninger under jorden. Der er rigtig mange. Og man skal holde en sikkerhedsafstand på op til to meter til de fleste rør og ledninger.
Ledningskortet viser mange rør og ledninger, som gør det svært at plante større træer.“Ved Svanemølleværket er der for eksempel maser af rørledninger under gaden, og selv om værket tages ud af varmeproduktionen i fremtiden, så bliver rørene ikke taget op. Det har stor betydning for, hvor store og hvor mange buske og træer man må plante,” forklarede Mikkel Gammelgaard fra MOE Rådgivende ingeniører.
Plantekasser
I tre workshops skulle borgerne komme med deres input og idéer til hhv. beplantning, byliv og bevægelsesmuuligheder. Det kom forslag om f.eks. buske, planter, træer, bænke udsigtspunkter, bedre cykelstier i begge sider af vejen samt stiforløb og løberuter.
“Hvis man ikke kan pkante så dybt, så findes der masser af andre måder at skabe grønt liv på. Vi har f.eks. gode erfaringer med pantekasser og specielle træsorter,” fortalte en repræsenant fra Østerbro Gadehaver.

Mere tryghed
“Det er også vigtigt at man kan føle sig mere tryg som fodgænger eller cyklist. jeg forstår at vi ikke kan få lov til at gøre vejen smallere, men bedre skiltning og lidt bredere cykelsiter ville hjælpe meget,” sagde en beboer i Århusgade.
Alle forslagene bliver nu undersøgt og forsøgt indpasset i en plan for Kalkbrænderihavnsgade. Der holdes endnu et borgermøde 15. marts.
Derefter skal foranalysen behandles af Teknik- og Miljøudvalget, som derefter skal beslutte om begrønningsprojektet skal indgå i budgetforhandlingeren for 2024.