Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
cykelbro reffen 2 dissingweitling cowi

Ingen penge til Langeliniebro

Københanvs Kommunes Budget 2023 har ingen midler til at bygge flere broer over havnen. Broen fra Indiakaj til Refshaleøen skal analyseres igen. 

Københavns Kommune bekræfter over for Magasinet KBH, at der ikke er blevet afsat penge til at gå videre med nogen af de aktuelle broprojekter i Københavns Havn, hverken Teglholmbroen, Enghavebroen eller broen mellem Langelinie og Refshaleøen.

Staten vil medfinansiere
Det var ellers ventet, at netop broen til Refshaleøen ville blive prioriteret af kommunen, da staten – som en del af forliget om Lynetteholm – har lovet at medfinansiere broen med 150 mio. kroner, hvis kommunen også lægger 150 mio. på bordet. 

I marts i år var der flertal i Borgerrepræsentationen for at afsætte midler til broen. Og om alt gik efter planen kunne broen åbne ved udgangen af 2027.

Det vurderes at broen i alt vil kost 500 mio. kroner. Så projektet mangler fortsat omkring 350 mio. kroner i før byggeriet kan gå i gang. 

Skibe og både skal igennem
En foranalyse af ‘Refshalebroen’ har imidlertid peget på, at en bro i den nordlige ende af havnen vil skabe en hel del problemer. 

Broen skal kunne åbnes med vandrette broklapper, som svinger ud, når der skal passere større skibe til og fra den indre del af havnen. 

Bl.a. By & Havn har krævet, at der fortsat skal være adgang til Toldbodkajen for krydstogtskibe mv. Dertil kommer alle sejlskibe med master og andre større fartøjer. De har i dag plads i f.eks.  Langelinie Lystbådehavn, Nyhavn, Christianshavn, Ophelia Plads og andre kajpladser i den indre del af havnen. 

I det broprojekt, som lige nu ligger på bordet, skal broen kunne åbnes for omkring 27.800 skibspassager om året. 

Illustration af broen: COWI + Dissing&WeitlingLang kø af cyklister og gående
Trafikken vil betyde, at broklapperne skal åbne og lukke flere gange dagligt, og det vil skabe køer for de flere tusinde cyklende og gående trafikanter, som ifølge prognoserne vil benytte broen. 

Ifølge analyser fra Den nye bro skal nemlig kunne håndtere ikke mindre end 25.000 cyklister og ca. 1.500 fodgængere i døgnet. 

Der er med andre ord udsigt til trafikprop.

Ny analyse er også udeladt
Teknik- og Miljøudvalget har tidligere i år ønsket at få lavet en ny analyse, der skal undersøge alternativer til broen, for eksempel en tunnel eller en pendulfærge. 

Men ved budgetforhandlingerne blev der heller ikke fundet penge til at få lavet denne nye analyse. 

Bag budgetaftalen står alle partier minus Socialdemokratiet og SF, som ganske overraskende blev udelukket af et nyt overraskende flertalt indgået mellem de borgerlige partier og Enhedslisten.

Close

Translate »