Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Internationalt rostævne

rostaevneLørdag 13. oktober afholder to lokale roklubber et internationalt rostævne syd for Langebro. Der er gode muligheder for at følge med i konkurrencen som publikum fra kajkanterne og broerne

Lørdag fra kl. 12-15:30 afholdes der traditionen tro Copenhagen Harbour Race i Københavns Havn, hvor robåde med op til otte roere og en styrmand i hver båd kæmper om en plads på skamlen. Det er de lokale klubber Roklubben SAS og Københavns Roklub, der gennem de sidste 12 år har arrangeret stævnet. I år deltager op imod 400 roere og dertil 100 frivillige på land og vand. 

Ruten går fra Langebro mod syd, hvor de store både foretager en vending tæt ved Slusen – og så tilbage igen først over mållinjen ved Langebro. Der er god mulighed for at mærke stemningen og se de flotte både komme susende gennem havnen fra broerne og kajkanten. Bådene sendes afsted med ca. 30 sekunders mellemrum.

Havnen syd for Langebro vil være spærret for anden sejlads mens løbene afvikles i tidsrummet 12:00-13:00 og igen fra kl. 14:30-15:30.

Alle landets ottere samlet i Københavns havn
Ifølge Niels Holmquist, der er formand for Københavns Roklub, deltager der i år flere ottere end nogensinde før i Copenhagen Harbour Race. En otter er en robåd med otte roere og én styrmand. Faktisk vurderer han, at de 32 tilmeldte ottere, er alle dem, der findes på landsplan. Derudover er der også konkurrencer for robåde med fire og to roere. 

Det er ikke første gang, der afholdes rostævner i Københavns havn. Niels Holmquist har roet siden 1966, hvor han som 14-årig blev medlem af Københavns Roklub, og han har flere gange været med til at arrangere stævner i havnen,

”Det er en traditionsrig affære, og helt tilbage til 30’erne var der kapløb i havnen. I 1988 var vi i Københavns Roklub med til at genoptage traditionen med havneløb. Det gennemførte vi i nogle år, men så var arrangørerne i stedet blevet engageret i landsholdstræning. Copenhagen harbour Race begyndte vi så med i 2007. Løbet er meget synligt, når vi ligger i Københavns havn. Her er vi jo lige midt i centrum. I Europæisk sammenhæng er det meget almindeligt at have rostævner midt inde i byen, men det er ikke så almindeligt i Danmark, og det gør Copenhagen Harbour Race til noget særligt”.

Havnefoged Morten Johansen vurderer hvert år, om sikkerheden er i orden, og giver tilladelse til at løbet kan afholdes. Han siger: 

”Der er altid god stemning, når der afholdes Copenhagen Harbour Race. Det er en fin tradition med et rostævne i havnen, når sommertrafikken på vandet er stilnet af. Hvis man vil følge med i løbet som tilskuer, kan jeg anbefale, at man står på broerne. Så har man et godt udsyn til bådene.”

 Foto: Dorthe Jensen, Roklubben SAS

Stand Up Paddle tilladt i vinterperioden

Flydende aktivitetshus ved Sandkaj

Nordhavn

Close

Translate »