Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Intet vagtværn til Sandkaj lige nu – men musik forbydes

sandkajMandag 8. juni var der ekstraordinært bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen. Det handlede om den forestående sommer på Sandkaj, og et af punkterne var et privat vagtværn.

Bestyrelsen var samlet, da der i mandags var indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Århusgadekvarteret. Mødet var indkaldt, da mange beboere i området ser frem til sommeren på Sandkaj med en vis gysen. Allerede nu har området tiltrukket tusindvis af unge, som både drikker, tisser, larmer og sviner, og selv om corona-situationen har lagt en lille dæmper på gemytterne, så kan det blive en hed sommer i mere end en forstand. Derfor var bestyrelsen samlet for at se, hvad der kan gøres. 

Vi har fået syv konkrete henvendelser fra beboere om, hvad vi kan gøre. De fleste har bidraget med gode ideer, som vi kigger på, fortæller formand, Helle Hönig, efterfølgende til Nordhavn Avis.

Venlige vagter
Et af de hotte emner er, om Sandkaj skal have sit eget private vagtværn, som kan lægge en dæmper på festerne og eventuelt tilkalde politiet, hvis det bliver for vildt.

Nogle i bestyrelsen synes, det er en god ide, mens andre synes, det er en usædvanligt dårlig ide. Vi lavede derfor en vejledende afstemning om det, og det blev så tæt, som det kunne blive. Der var faktisk kun én stemme i vagtværnets favør, men vi synes, det er for smalt til at tage så drastisk et tiltag, så nu diskuterer vi videre, siger Helle Hönig.

Vagter lyder ikke pænt i nogle ører, men vi vil have nogen, der minder om Din Betjent-ordningen i deres tilgang, det vil sige de er dialogbaserede. Vi vil ikke have truende eller skræmmende vagter. Vi vil have tryghed, siger hun.

Hun kan dog afsløre, at grundejerforeningen allerede har været i kontakt med et firma, som kan hjælpe med et privat vagtværn.

Vi er i kontakt med et firma, der har den rette indstilling, men det bliver altså ikke lige nu.

Slut med musik
Noget, der bliver lige nu, er, at det bliver forbudt at spille høj musik på Sandkaj på alle tider af døgnet. Indtil nu har det været forbudt efter klokken 23, men efter bestyrelsesmødet gik medlemmer af bestyrelsen resolut ud og tapede den regel over på skiltet med ordensreglerne. Fra nu af er det forbudt at spille musik på Sandkaj på alle tider af døgnet. 

Desuden vil vi kigge på vores ordensregler, og de ordensregler skal synliggøres ved hjælp af skiltning. De skilte kan komme op meget hurtigt og i meget stort format, siger Helle Hönig, som også vil kigge på cykelparkering, da det også er en mangelvare på de varme dage i Nordhavn.

Ny bestyrelse i GF Århusgadekvarteret

Opholdsforbud på Sandkaj og Göteborg Plads

 

Close