Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

”Jeg maler en fremtidsverden mellem himmel og helvede”

Mie Olise Kjærgaard er der ikke klokken 11 som aftalt. Først klokken 11.18 træder hun ind ad døren til Co_Temporary i Århusgade, hvor hun arbejder som kunstner.

”Det må du undskylde. Jeg havde husket det i går, men i dag havde jeg så glemt det,” siger hun med et smil og viser vej til sit atelier.
Hun er klædt i en rosafarvet sweatshirt, et uldent hvidt halstørklæde og så har hun næsten altid stråhat på. Også i dag.
Hun kommer oprindeligt fra Mors, hvor hun er vokset op.
”Min far byggede træskibe og træhuse, og vi boede i et hus på pæle. Vi sejlede tit i hans skibe, og jeg var det eneste barn om bord. Jeg kedede mig så meget, at jeg nogle gange skreg det ud i horisonten. JEG KEEEEDER MIG,” mindes Mie Olise.
”Men så begyndte jeg at tegne i stedet for.”

Store formater
Som 15-årig begyndte hun også at male, og hun var allerede dengang ikke bange for de store formater, som også kendetegner hendes stil i dag.
”Jeg var ambitiøs med både spartel og pensel. Der var noget aggressivitet i mit penselstrøg. Det er der vist stadig,” siger den 45-årige billedkunstner.
Her i det store rum arbejder Mie Olise med sine billeder, og hun trives godt i rod, tyder det på. Her er et par kondisko, en gammel frokosttallerken, papirer, maling, pensler i spande med vand, malerier, lærreder og meget andet. Mie Olise viser rundt, mens hun diskret rydder et par ting til side.
I 23 år har hun nu levet af at male, og det er foregået i både London og New York. Nu er hun landet på Østerbro, hvor arbejdspladsen er Nordhavn. Det er dog ikke her, hun sælger sine værker, for det lader hun sine faste gallerister om. I denne måned udstiller hun hos Hans Alf i København, og i oktober drager hun for ottende gang til Houston, hvor hun udstiller sine billeder med jævne mellemrum.

Sko og tasker
Selv om hun aldrig selv sælger sine billeder, er hun vant til at skulle beskrive dem for andre.
”Jeg arbejder med konstruktioner som for eksempel huse, skibe og cykler. Jeg kan godt lide at hægte mig op på noget arkitektonisk. Men jeg er begyndt også at se samfundet som en konstruktion. Byer, mennesker, heste og fugle kommer med på billederne nu,” siger hun.
”Men også Birkintasker og trainers,” skynder hun sig at tilføje.
Det med sko og tasker er mere et udtryk for en samfundskritik end hendes egen lidenskab.
”Jeg er optaget af en fremtidsverden, hvor husene står på pæle, og vi har alle de meningsløse ting som sko og tasker. Alt det man i hvert fald ikke har brug for på en øde ø. Det er min måde at kommenter samfundet på,” siger hun.
”Det er en samfundskritik men også et drømmeland, jeg maler. Enten paradis eller helvede, men der er kun et knivsæg mellem Thailand på den ene side og ’Fuck, det her er fremtiden’, på den anden side,” forklarer hun.
Et af de seneste motiver, som går igen i arbejdsværelset i Nordhavn, er heste. De går alle sammen i samme retning, og på ryggene har de vaser med bikini-motiver på.

Problemer skal løses
Hun har solgt sine billeder i København, Los Angeles, Miami, Tyskland, Sverige og Houston, men de bliver til i Nordhavn, hvor hun går på arbejde så godt som hver dag.
”Jeg arbejder intenst hver dag og i mange timer. Jeg slæber rundt og bygger for eksempel selv mine egne rammer,” siger hun og peger på en pakke med lange træbjælker, som står i lokalet.
”Jeg er lidt af en håndværker, for jeg vil være uafhængig. Nogle gange har jeg en assistent eller to tilknyttet, men ellers er jeg bare mig selv.”
Det passer dog Mie Olise, som er mor til en søn på otte år, udmærket at være sin egen chef.
”Man bliver nødt til at kunne arbejde på kommando. Man kan ikke bare vente på, at det kommer til en. Men nogle dage har man ikke lige ideerne og inspirationen, men når man så kommer i gang, bliver det enten godt eller skidt. Hvis det bliver godt, fortsætter man, og hvis det ikke bliver godt, skal man have løst problemet,” griner Mie Olise højt og peger på et maleri af en lyserød hest midt i et spring.
”Ja, den der har for eksempel også engang været en hund. Men nogle gange er et billede færdigt fem gange, før jeg fatter, at det er færdigt,” griner hun.
Hendes kommende udstilling åbner hos Galleri Hans Alf den 20. september, og i næste måned er hun klar med sin ottende udstilling hos Barbara Davis i Houston, Texas. Det betyder, at et stort antal billeder af heste, huse, tasker, vaser, bikinier og skibe snart bliver rullet sammen på lærrederne og sendt over Atlanterhavet til USA.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »