Københavns Kommune har midlertidigt standset modtagelsen af forurenet jord til deponering i Nordhavn. Norddic Waste skandalen i Randers skræmmer.
I første omgang skulle standsningen vare en måned frem. Men på Københavns Kommunes hjemmeside står der nu:
“Der er stadig stadig stoppet for jordmodtagelse til deponering – dette skyldes, at vi p.t har for meget våd jord. Der vil komme en status ultimo marts”.
Københavns Kommune satte en undersøgelse af jorddepoterne i gang i december, som en følge af jordskredene ved Nordic Waste i Randers og risikoen for en miljøskandale.
Kan skride ud
Det højeste jordbjerg i Nordhavn er 30 meter højt, og kommunen ville ikke risikere at bjerget skulle begynde at skride ud.
Undersøgelsen har dog vist, at der ikke er risiko for, at jordbjerget skal skride ud lige nu. Det skyldes, at jordbjergene er etableret på plan grund, og at jordforholdene ikke består af fedtet ler, som det er tilfældet i Randers.
Men ud fra et forsigtighedsprincip har kommunen indført det midlertidige stop for modtagelse af forurenet jord.
Vi skal være forsigtige
Der er allerede krav om, at miljøgodkendte virksomheder skal redegøre for, hvordan virksomheden er sikret mod voldsomt vejr, men Line Barfod (EL) har bedt forvaltningen se på, om der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til de øgede nedbørsmængder.
“Når vi taler om noget, som kan have meget stor negativ påvirkning på vandmiljøet og omgivelserne, så skal vi være forsigtige. Når man ser på Randers, tror jeg gerne, at man ville have haft, at virksomheden der havde været noget mere forsigtig”, udtaler Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Jordbjerge fjernes
Ifølge Københavns Kommunevil det koste cirka fem millioner kroner i tabt indtjening for jordhåndtering af standse for tilførslen til depotet i Nordhavn. Nordhavn vil fortsat modtage jord fra kommunens egne graveprojekter. Men det udgør kun en lille del af den jord, forvaltningen normalt modtager.
Nordhavn fungerer stadig som midlertidigt depot for forurenet jord. I Nordhavn ligger også et jordbehandlingsanlæg, som renser jorden. Al anden joverskudsjord fra byggepladser mv. køres i dag over Amager til Lynetteholmprojektet.
Bakkelandskab
Det er planen at jordbjergene i Nordhavn også skal være med til at bygge Lynetteholm. Jorden skal sejles over til Lynetteholms jordmodtageanlæg på Refshaleøen, og derefter køres det sidste stykke til Lynetteholms perimeter, hvor jorden læsses af. Lige nu er jordsejladsen indstillet, fordi der udføres gravearbejde langs Lynetteholms perimeter. Men sejladserne skal genoptages på et senere tidspunkt.
Der vil dog blive et mere eller mindre bakket landskab tilbage på den del af Nordhavn, som skal være naturpark. Den endelige udformning af naturparken bliver besluttet senere i 2024. Lynetteholm kan moddtage jord i cirka 30 år. Derefter er det uvist, hvor de store mængder jord fra byggepladser mv. kan deponeres.
