Endnu et bykvarter i Nordhavn skal nu planlægges. Nordsøkvarteret kommer til at ligge i den vestlige del af Nordhavn, nord for Skudeløbet og Skudehavnen. Det 74 hektar store område skal rumme boliger, erhverv, byrum og rekreative tilbud.
Området forventes at rumme omkring 900.000 etagemeter blandet byggeri. Det svarer til 9.000 boliger på gns. 100 kvm. Men der skal også være plads til en del erhvervsbyggeri og butikker. Det ligger allerede fast at der bygges to metrostationer i området. Desuden bevaret Tunnelfabrikken som et selvstændigt projekt med ungdomsboliger og kreative erhverv.
Den første lokalplan i Nordsøkvarteret forventes vedtaget i 2029. Hele området vil nok først stå færdigt omkring 2040.
“Ambitionen er at skabe et levende og varieret bykvarter, hvor mennesker, byliv og havnens funktioner kan eksistere side om side. Området forventes udviklet frem mod 2040 med afsæt i de høje bæredygtighedsambitioner, der kendetegner udviklingen af Nordhavn,” skriver By & Havn.
BY & Havn har nu åbnet en projektkonkurrence, hvor fem teams udvælges til at udarbejde forslag til en samlet masterplan for området. Der skal udpeges op til to vindere, som efterfølgende inviteres til forhandling om det videre arbejde med at realisere visionen for Nordsøkvarteret. Interesserede teams kan ansøge om prækvalifikation frem til den 3. september 2026. Den færdigudviklede bydel forventes certificeret til DGNB Platin for byområder.
Nordsøkvarteret er det sidste store bykvarter i Nordhavn. Til næste år starter det førstebyggeri på Levantkaj. Her har Københavns Kommune allerede vedtaget en såkaldt startredegørelse for området, som gør det klar til at der kan laves egentlige lokalplaner.
På Trælastholmen og Svanemølleholmen er der allerede byggeri, Og på Sundmolen er de sidste grunde klar til at blive bebygget.








