Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Kaffen er klar hos La Cabra

Onsdag åbnede kafferisteri, kaffebutik og café La Cabra i den røde by.

“Man er jo altid lidt spændt før en åbning, men vi er ret sikre på at vi har valgt den helt rigtige lokaltion her i Nordhavn. Faktisk har folk gået og banket på ruden for at spørge, hvornår vi åbner,” fortæller Line Bork Nielsen, Marketing Project Manager i kafferisteriet La Cabra, som er åbnet i Århusgade 118.

La Cabra startede som et lille kafferisteri i Århus i 2012. I dag er La Cabra et internationalt brand med lokationer i Århus, København, New York, Bangkok og Oman.

“Faktisk har folk gået og banket på ruden for at spørge, hvornår vi åbner,” fortæller Line Bork Nielsen, Marketing Project Manager i kafferisteriet La Cabra.

Ved åbningen i Nordhavn var der rigtig mange barista’er bag disken, og de kom fra flere af de andre filialer for at være med på åbningsdagen.
“Dertil kommer, at mange talentfulde barista’er søger til Danmark og La Cabra og vil arbejde for os,” fortæller Line.

Fra butikken i forlokalet kan man se den store kafferister stå inde bag en rude. Her laves der kaffe hver dag, som pakkes og sendes ud i verden. La Cabra er nemlig en virksomhed som beskæftiger sig med kaffe på alle tænkelige planer. Lige fra jagten på de bedste kaffeplantager i verden, over perfektion i kafferistning og kaffebrygning, til kaffeabonnementer til virksomheder og private, samt kaffekurser og events.

Kø fra morgenstunden foran La Cabra onsdag 8. oktober. Foto: Marie Varming.

La Cabra har indrettet sit hovedkontor på førstesalen af den røde bygning, hvor cirka 20 medarbejder har haft arbejdsplads i et års tid. Byggeriet af selve kafferisteriet og butikken i stueetagen tog lidt længere tid en forventet, men nu er La Cabra endelig åbnet.

Åbningstiden bliver mandag-fredag kl. 7.30-18.00 og lørdag-søndag 8.00-18.00. Indtil nu vil der være salg af kaffe samt café med både filter- og espressokaffe. Men mere er på vej:
“Snart åbner vi også vores kaffekurser her, ligesom vi vil begynde at sælge brød og kager fra vores eget bageri. Vi er godt klar over at konkurrencen på kardemommesnurremarkedet er hård i København, så selvfølgelig giver vi også vores bud på den bedste snurre,” fortæller Line.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »