Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Kajakparade kommer forbi Sandkaj

9. august vil Sandkaj blive fyldt med kajakker, grønlandske flag, musik og kultur.

I anledning af FN’s internationale dag for oprindelige folk sejler danskere og inuit/grønlændere sammen gennem Københavns Havn i en stor kajakparade, der hylder grønlandsk kultur og skaber nye møder mellem mennesker i Grønland og Danmark.

“Kajakken er et stærkt symbol på grønlandsk kultur og identitet. I årtusinder har den været tæt knyttet til livet i Grønland. Samtidig er kajaksejlads en populær sport og fritidsaktivitet for mange danskere, og interessen for Grønland og grønlandsk kultur er voksende. Derfor er kajakken et naturligt samlingspunkt for en begivenhed, der skal bringe mennesker sammen, skabe dialog og styrke fællesskabet mellem Grønland og Danmark,” siger Julie Rademacher, direktør for Uagut – Landsorganisationen for grønlændere i Danmark. Uagut er arrangør for paraden i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

Julie Rademacher og Tim Whyte.

Performance og grønlandsk trommedans på vandet  
I spidsen for kajakparaden sejler performanceduoen Inuanima med den grønlandsk-danske musiker og maskedanser Aviaja Lumholdt på en tømmerflåde. Kajakparaden åbner ved Nordatlantens Brygge, lægger vejen forbi Ofelia Plads og fortsætter derfra til Nordhavns Bassin ved Sandkaj. Hvert sted giver Inuánami koncert og performances for kajakparadens deltagere og tilskuere langs kajen.

Kajakroere fra den grønlandske kajakklub Qajak København deltager i paraden med selvbyggede oprindelige grønlandske kajakker. Ved Nordatlantens Brygge kan man få et indblik i grønlandsk kajakkultur, når kajakbygger Svend Ulstrup bygger en oprindelig grønlandsk kajak.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Deltagere kan sejle med i paraden i egen kajak eller leje en kajak gennem arrangementet.

En fejring af respekt og solidaritet – i stærkt partnerskab
”I januar oplevede vi en massiv folkelig opbakning til Grønland, da op mod 50.000 gik på gaden i flere danske og grønlandske byer i solidaritet med Grønland. Vi oplever, at mange ønsker et tættere og mere ligeværdigt fællesskab mellem danskere og grønlændere. Nu vil vi omsætte den opbakning til konkrete mødesteder, kulturmøder og fælles oplevelser. Kajakparaden er en fejring af Grønland og respekt og solidaritet,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. 

Kajakparade for Grønland bliver også til i tæt samarbejde med Stromma, som lancerer Grønlandsruten – en ny audioguide, der fortæller historien om Kalaallit Nunaat og Danmark fra kanalen. Andre samarbejdspartnere er Det Grønlandske Hus i København, Qajak København, Grønlands Selvstyre, Kayak Bar, Dansk Kano og Kajak Forbund, Kulturdistriktet, By & Havn, Kajakhotellet, Stromma, Inuit og med støtte fra Nordjyllandsfonden.

Læs mere, tilmelding og leje af kajak: Kajakparade for Grønland | Mellemfolkeligt Samvirke

Foto øverst: Copenhagen Harbour Parade.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »