Klumme af Christian Bro, præst i Hans Egedes Kirke
I søndags prædikede jeg over temaerne fællesskab og enhed. Hvad vi er fælles om kan være svært at sætte fingeren direkte på, både fordi det kan være svært at fremhæve noget frem for andet, men måske også fordi fællesskabsfølelsen kan være svær at konkretisere.
Men da Børsen brændte for godt en måned siden, holdte vi alle vejret. Det var vi fælles om!
Jeg selv fik den triste nyhed fra en veninde, der bor tæt ved Børsen. Hun ville gå en morgentur, og opdagede det straks, da hun trådte ud af sin hoveddør. På det tidspunkt var redningsaktionen dårligt gået i gang, og kun få mennesker var stimlet sammen, for at betragte 400 års umistelig kulturarv forsvinde for øjnene af dem.
Hun ringede til mig på et videoopkald, fordi hun ved hvor meget de historiske bygninger betyder for mig. Jeg fik, ligesom mange andre, et chok – det var ikke til at tro!
Det rørte mig meget, at se så mange mennesker løbe ind i Børsen for at redde uvurderlig kunst af nationalhistorisk karakter, samt andre kulturskatte, ud af bygningen. Folk løb med malerier i armene, for at redde Børsens sjæl. Trist syn, men også et stærkt og smukt syn midt i alt det grusomme.
Selv om det er Dansk Erhverv der er ejere af Børsen, så blev det tydeligt, at når alt kommer til alt, så er nogle malerier mere en blot et lærred med en tilfældig sammensætning af maling på. Nogle kunstværker og historiske dokumenter er, hvad vi næsten kunne kalde besjælet og vokset sammen med vores selvforståelse. Det er de færreste der tænker over det i det daglige, men når vi er ved at miste det, mærker vi tydeligt, at der her er tale om vores fælles historie.
Børsen er langt fra den eneste af vores historiske bygninger der er brændt. I 1992 brændte Christiansborgs Slotskirke. Den blev genopført som den så ud før branden. Det samme skete med Frederiksborg Slot. Christiansborg har været brændt adskillige gange, og altid genopbygget på nye måder. Kronborg er også brændt. Her besluttede man at lade de tykke oprindelige mure stå tilbage, men ikke genskabe det, som det så ud, med eksempelvis rigt udsmykkede kassettelofter.
Ligeledes brændte Koldinghus. Årsagen var at de spanske lejesoldater i 1808 fyrede for meget op i kakkelovnene, hvilket resulteret i en brand. I mange år herefter stod slottet som ruin. Min oldefar og hans brødre boede lige på den anden side af Slotssøen og legede hele deres barndom i ruinen.
Senere blev Koldinghus genopbygget igen. Men ikke som det så ud før branden, man ønskede at fortælle historien om branden og dens mange år som ruin, derfor er det også helt tydeligt hvad der overlevede branden, og hvad der er nybygget.
Gennem historien har vi haft forskellige ønsker for hvad en genopførsel af vores vigtige og markante historiske bygningsværker har skulle kommunikere. Er det vores tid de historiske bygninger nu pludselig skal udtrykke, eller er det deres egen tid de fortsat skal have lov til at kommunikere? I modsætning til Børsen var brandårsagen på Koldinghus et vidnesbyrd om en historisk periode, dertil var dens skæbne som ruin interessant.
Man kan vel lige knap beskylde Børsens brand for værende synderligt interessant i sig selv.
Men kan Børsen komme til at ligne sig selv igen? Ja, hvis man spørger arkitekter er det muligt og for Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, så er det også ønsket.
Jeg vil mene at det er den rette vision for Børsens fremtid, for at bevare den særlighed der herskede omkring Børsen og dermed også for at fremtidssikre dens enestående værdi for danskerne! Selv om kritikere kunne mene at det er forlorent, med en delvist nybygget bygning, der skal foregive at være ældre end den er, så står vi bare i en tid hvor vi ønsker at anerkende og respektere vores fælles historie og kulturarv.
Jeg vil mene at vi skal være nytænkende visionære og ikke mindst bæredygtige i vores arkitektur, på alle andre områder, så også vore tids bygninger kan stå i 400 år. Så man om 400 år, i tilfælde af brand, vil ønske at genopbygge dem som de var.
