Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Klimahandling starter, hvor vi bor

LÆS GRATIS: Vi taler meget om klima. Vi er mange, der bekymrer os. Og tallene er faktisk klare: 9 ud af 10 danskere ønsker at engagere sig i kommunal klimahandling. Det er et stort fælles mandat.

Af Jiesper Tristan Pedersen, klimaforsker ved Lissabons Universitet og RUC, initiativtager til Københavns Klimapris (kandidat til kv25 for Alternativet)

Samtidig viser undersøgelser, at halvdelen ikke ved, hvad de selv konkret kan gøre i hverdagen. Ikke fordi vi er ligeglade,  men for eksempel fordi vejen fra bekymring til handling kan være uoverskuelig, hvis man står alene med den. Derfor hylder vi i klimaindsatser til inspiration for andre.

Det er netop det gab, vi prøver at bygge bro over med Københavns Klimapris. Klimaprisen hylder mennesker i København, der allerede gør noget, stort eller småt, som både reducerer klimaaftryk og skaber glæde, fællesskab og nye vaner. Det er handling, der kan inspirere andre. 

Der er i år 16 nominerede, hvoraf to af dem bor i Nordhavn. Vinderne udnævnes i november og december via et panel på fem klima- og bæredygtighedseksperter med vidt forskellige kompetencer fra CBS, Folketinget, Københavns Klimamiljøpunkter, samt Mycelia og tidligere Concito-forsker.

Vi har nomineret enkeltpersoner, grupper-foreninger og virksomheder. Vi fokuserer på at indsatserne er originale, effektfulde og skalerbare eller kopierbare af andre. Ikke krav om perfekt men lovlig adfærd. Men positive forbilleder, der viser, at klimahandling kan være både jordnær, kreativ og livsbekræftende.

De to nominerede til Københavns Klimapris fra Nordhavn:  

Helene Laudrup: Engageret trods barrierer Helene er en af de mennesker, der gør noget, selv når det er besværligt. I en bydel med højhuse, affaldssug og lange gåture til sorteringspunkter, kunne det være let bare at smide alt i restaffald. Men Helene sorterer alt. Det betyder, at hun nogle dage går 1-2 kilometer rundt i kvarteret med glas, pap, metal og madspild, samt genbrugstøj og ting til Nærgenbrugsstationen. Hver uge. Mest i weekenden, men i al slags vejr.
Hendes handlinger viser at:
– Klimahandling er ikke kun teknologi. Det er også omsorg for vores ressourcer.
– Omsorg for fælles ressourcer. For byen. For fremtiden.

Kari og Christian Berggreen: fra Nordhavn til nyttehave Kari og Christian lever storbyliv, men med jord under neglene. De cykler til deres 120 m² permakultur-nyttehave, hvor de dyrker grøntsager i syv lag og bliver 20-30% selvforsynende halvdelen af året. Det reducerer både transport, forbrug, madspild og CO₂ … og viser, at selv i storbyen kan vi være tæt på naturen og vores mad.
De viser, at:  Vegansk kost kan skabe sundhed og naturligt vægttab klimahandling kan integreres med familie og børnebørn klimahandling kan integreres som en social vane i hverdagen der skaber selvrespekt og nærvær

Hvorfor betyder det noget?
Klimaforandringer ikke kun handler om CO₂ i atmosfæren. Det handler om livskvalitet, vaner, fællesskaber og den måde vi indretter byen på. Det er inspirerende at se mennesker fra vores eget kvarter gå forrest med handlinger, der er lige så konkrete som de er smukke i deres enkelhed. 

Jeg håber at … 
Vi lader os inspirere, vi lærer af hinanden, samt at vi skaber flere steder, hvor klimahandling er det nemme valg. Og måske vigtigst, at vi gør det fordi vi har lyst og føler os styrket af det (uden at vente på, at “nogen andre” gør det først). Klimahandling starter ikke nødvendigvis på Rådhuset eller i et ministerium.
Den starter i køkkenet, i gården, på cykelstien, i opgangen og altså især i Nordhavn.

Samtlige nominerede kan ses på www.anths.dk/klimaprisen. I er velkomne til at stemme og give jeres mening tilkende via hjemmesiden, samt foreslå kandidater til næste år. 

Og sig endelig hej, hvis du ser mig i gaden. Jeg lytter gerne og klimahandling er altid nemmere, når vi gør det sammen.

Foto: Morten Frøslev

Close

Translate »