I den seneste tid har debatten om jordtransporten til den kommende Lynetteholm raset. Beboere og sejlere i området har forståeligt nok været bekymrede og har ment, at By & Havn har ’jord i hovedet’ og ikke har fokus på de gener, jordtransporten kan medføre i de berørte områder.
Af Hans Vasehus, Havnebygmester, By & Havn
Vi har ikke jord i hovedet, men vi har meget overskudsjord i København, og det skal transporteres væk på den ene eller anden måde.
Netop nu kører der ca. 300 lastbiler om dagen med jord til jorddepoterne i ydre Nord-havn – og de kører også tilbage igen. De kører gennem Østerbro og ud til Nordhavn forbi de mange beboere, som bor i området. Og det har de gjort i en lang årrække. Jorddeponeringen i Nordhavn udvider byens areal med ca. 1 %. Og udvidelsen af Nordhavn fortsætter den tradition med indvinding af land, som er sket i København de seneste 400 år. Tænk bare på Sydhavn, Christianshavn, Østerbro fra Strandboulevarden mod vandet osv.
Det er landindvindinger, der i dag bruges til nye bæredygtige bydele, hvor københavnerne og erhvervslivet kan finde bopæl nær centrum. Og det er der blevet taget godt imod – alene Århusgadekvarteret er i dag en blomstrende bydel, hvor Københavnerne flokkes for at nyde godt af områdets aktiviteter og ikke mindst nyde den nye badezone. Den kommende opfyldning på Lynetteholm skal ligeledes rumme rekreative muligheder for både boliger og erhverv og udgøre en vigtig del den nødvendige stormflodssikring af København.
Indtil nu har den gængse metode til at transportere overskudsjord i København været via lastbil, og det vil det fortsat være. For overskudsjorden kommer fra flere steder – lige fra Hr. og Fru Jørgensens have, når der skal anlægges ny terrasse – til de største bygge- og anlægsarbejder i byen.
I By & Havn hører vi ind imellem, at det meste af overskudsjorden i København kommer fra de store anlægs-arbejder som f.eks. metrobyggeriet. Men i realiteten er det kun 10-20 % af de årlige jordmængder, der stammer fra de større anlægsarbejder. Resten hentes fra et utal af mindre projekter rundt omkring i byen. Samlet set er det store mængder jord, der i dag fragtes på lastbil igennem byen og ud til de snart opfyldte depoter i Nordhavn.
Der transporteres ca. 3.000.000 tons jord om året til depoterne i Nordhavn. Og det er en jordmængde, der ikke ser ud til at falde i de kommende år, hvor nye bydele og metro-strækninger skal anlægges. Derfor vil der fortsat være behov for jordtransport fra københavnernes projekter.
Så lastbilerne er der allerede, og de er nødvendige for udviklingen af København. Det er også nødvendigt med et nyt depot, når vi snart er færdige med opfyldningerne i Nordhavn.
Det giver god mening at have det næste jorddepot i København så tæt på byggepladserne som muligt. På den måde und-går man at belaste klima og miljø mere end højst nødvendigt ved lange transportveje og efterfølgende risiko for forurening af grundvandet, hvis jorden deponeres på vores drikkevandsmagasiner inde i landet.
Spørgsmålet lige nu er derfor: Hvordan får vi jorden frem til Lynetteholm?
Skal jorden fortsat køres på lastbil via Østerbro til Nord-havn og derfra lastes til en pram og sejles til Lynetteholm?
Skal jorden køres til et andet sted i byen og lastes på en pram og sejles til Lynetteholm?
Skal jorden køres til Lynetteholm, så den ikke skal transporteres både på lastbil og pram?
Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive vurderet i den VVM-undersøgelse, som netop nu er i gang.
MERE OM DETTE EMNE:
