Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Københavns Kommune: Farligt kryds er godt nok

sundkrogsgadeCaroline Hulvi fra Nordhavn har fået nok af bilister, der kører over for gult og det, der er værre på Kalkbrænderihavnsgade. Politiet er på sagen, mens kommunen tøver.

Hver morgen tager Caroline Hulvi sin eldrevne Christiania-cykel og kører sin to-årige datter fra deres bopæl i Nordhavn til institutionen på Indre Østerbro. Derefter cykler hun videre til Riget, hvor hun arbejder som sygeplejerske. 

Men at de begge når frem i ét stykke hver dag, overrasker næsten Caroline. Hun ser nemlig hver eneste dag bilister, der kører over for både sent gult og rødt, når de skal i den ene eller den anden retning ad Kalkbrænderihavnsgade.

Jeg er træt af, at man skal være SÅ forsigtig, når man skal over den vej, siger Caroline Hulvi, som påpeger at det er mange børns skolevej, og hun frygter, at hendes egen datter en dag skal krydse vejen alene, når hun skal i skole om nogle år. 

Kommunen: Paradigmerne er overholdt

Derfor kontaktede hun i sidste uge både Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og poltiet. Hos sidstnævnte var der hurtig respons for allerede dagen efter var der borgere i området, som havde spottet en motorcykelbetjent, der diskret stod på krydsets sydvestlige hjørne og skrev bøder ud. 

Kommunen har reageret anderledes. Caroline Hulvi har skrevet til dem, at der er et problem med krydset i og med, at der er ”start-gult” for cykler, der skal krydse Kalkbrænderihavnsgade samtidig med, at der er ”slut-gult” for bilerne der kører ad den trafikkerede gade.

”Det skaber mange farlige situationer og endnu flere, da mange vælger at køre over for taxagrønt eller endda rødt,” skrev hun til kommunen.

I forvaltningen afviser man dog at ændre på lyssignalet eller krydsets indretning i det hele taget. Det overholder nemlig ”paradigmerne”, som de skriver.

Særligt i dette kryds kan jeg dog se, at stoplinjen for cyklister er placeret længere tilbage end normalt. Du skal være sikker på at starte bagved stoplinjen, når du kører frem for grønt lys, så bør bilerne være væk, inden du når dem. Cyklister, der svinger til venstre fra Kalkbrænderihavnsgade skal vente på hjørnet indtil der er fri bane. Husk, at selv om der er grønt lys, skal man fortsat være særlig forsigtig, når du kører igennem et kryds, svarer forvaltningen den bekymrede mor.

carolineDet giver hun dog ikke meget for, for hendes egen vurdering er, at ni ud af ti cyklister ikke holder sig bag den tilbagetrukne stoplinje, som de skal for ikke at køre for tidligt ud i krydset.
Hun sætter nu sin lid til at ordensmagten kan opdrage lidt på de fartglade bilister.

Jeg håber, politiet er OBS på problemet og vil kigge herud engang imellem. Der skal helst ikke ske ulykker, før nogen gør noget, siger hun.
Københavns Politi oplyser til Nordhavn Avis, at de ganske rigtigt er opmærksomme på det farlige kryds, og at de fremover jævnligt vil være til stede.

Cykler I til skole? 

Hold dine børn væk fra Nordhavns trafik – den er for farlig

Close

Translate »