Østre Landsret i Bredgade behandler i denne uge sagen om Kollegiegrunden i Århusgadekvarteret. – Sagsøgerne føler at deres retssikkerhed har været sat ud af spil, siger advokat for 64 beboere i Nordhavn.
Det er advokat Birgitte Nygaard Christensen fra INTERLEX Advokater, som fører sagen for 64 beboere i Århusgadekvarteret. Hun har indkaldt 8 vidner og parter i sagen, og de er blevet afhørt mandag og tirsdag. Sagen handler om Kollegiegrunden – teknisk omtalt som byggefelt 1.24 – i Århusgadekvarteret.
Stor udvidelse af byggeriet
Grunden ligger mellem The Silo, Frihavnstårnet og Kronløbshuset, og her er selskabet NREP netop nu ved at bygge et kollegie med 277 kollegieboliger. I den oprindelige lokalplan for Århusgadekvarteret måtte der kun være 100 kollegieboliger. Men ved hjælp af et lokalplantillæg tillod Københavns Kommune i 2018 at der kunne opføres ekstra 200 boliger. Flere ejerforeninger protesterede imod ændringen, og hyrede advokat Birgitte Nygaard Christensen til at udarbejde høringssvar mv. Men lokalplanændringen blev vedtaget.
64 beboere rejste derefter et søgsmål imod Københavns Kommune med påstand om at lokalplantillægget er ulovligt. Først og fremmest fordi lokalplantillægget ifølge sagsøgerne er båret af usaglige, økonomiske hensyn. Desuden foreskriver Kommuneplanen en bebyggelsesprocent på maksimalt 185 procent i Århusgadekvarteret. Kollegiebyggeriet udgør isoleret set en bebyggelsesprocent på 482 procent.
“Sagen er (derfor) også principiel i den forstand, at den kan være med til at sætte en grænse for, i hvilket omfang og af hvilke grunde en kommune kan vedtage ændringer i eksisterende planlægning”, siger Birgitte Nygaard Christensen.
Byggeriets højde og omfanget af friarealer er heller ikke i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplan, mener sagsøgerne.
“Sagen er (derfor) også principiel i den forstand, at den kan være med til at sætte en grænse for, i hvilket omfang og af hvilke grunde en kommune kan vedtage ændringer i eksisterende planlægning”, siger Birgitte Nygaard Christensen.
På grund af sagens principielle karakter blev sagen henvist direkte til landsretten. Det principielle spørgsmål er nemlig, hvor meget en kommune må ændre på en lokalplan gennem tillæg til planen.
‘Virkelig et godt spørgsmål’
Advokat Birgitte Nygaard Christensen mener at retsmøderne er forløbet godt.
“Jeg synes, at bevisførelsen, dvs. sagens dokumenter, som er blevet gennemgået, og sagsøgernes parts- og vidneforklaringer, til fulde har bidraget til belysning af de problemstillinger, sagen berører”, siger hun til Nordhavn Avis.
Hvordan vurderer du chancerne for medhold til sagsøgerne?
“Det er vanskeligt at give et oplysende svar på nuværende tidspunkt. Det afgørende for sagens udfald er efter min opfattelse, om landsretten er enige med sagsøgernes overordnede synspunkt om, at det er økonomiske hensyn, der reelt ligger bag lokalplantillægget. Med mit indgående kendskab til sagen og på baggrund af de ting jeg har hørt og læst, er det min vurdering, at der ligger ulovlige hensyn bag vedtagelsen. Men det afgørende spørgsmål er i sidste ende, om landsretten finder dette tilstrækkeligt dokumenteret, og hvorledes landsretten i øvrigt opfatter og vurderer sagens faktiske og retlige problemstillinger”.
Hvis de ikke får medhold, hvordan kan man så gennemskue, hvor mange ændringer en kommune må lave i en lokalplan?
“Det er et virkeligt godt spørgsmål og desværre ikke noget, jeg kan give et betryggende svar på. Jeg tror, at sagsøgernes primære motivation for at føre sagen er, at de føler sig ført bag lyset, og at deres retssikkerhed har været sat ud af spil i planlægningsprocessen. Sagen er derfor også principiel i den forstand, at den kan være med til at sætte en grænse for, i hvilket omfang og af hvilke grunde en kommune kan vedtage ændringer i eksisterende planlægning. Hvis sagsøgerne ikke får medhold, kan jeg ikke umiddelbart se, hvor grænsen går”, siger Birgitte Nygaard Christensen.
Fredag 5. marts skal parternes advokater procedere deres sag for dommerne. Hvornår der afsiges dom, er ikke bestemt endnu.
Det eneste vi kunne købe ind på, var lokalplanen
Charlotte Danielsen har fulgt retsmøderne i starten af denne uge, og synes at advokat Birgitte Nygaard Christensen klarer sig rigtig godt.
“Birgitte Nygaard Christensen har fået lov til at afhøre vores vidner grundigt. Vores vidner er beboere i Nordhavn, på nær to, som er flyttet eller er ved at flytte. De har aldrig ‑ på nær én ‑ været i en retssal før. Men advokaten har hjulpet dem godt igennem afhøringen”, siger Charlotte Danielsen, som er en af de 64 sagsøgere og naboer til Kollegiegrunden.
“Vi sagsøgere købte alle vores boliger som projektboliger, altså før de blev bygget. Det eneste vi havde at købe ind på, var lokalplanen. Den er så blevet ændret tre gange efterfølgende, senest med tilladelsen til det meget tætte kollegiebyggeri på en relativt lille grund. Vi føler os simpelthen snydt”, siger Charlotte Danielsen.
For hende drejer sagen sig om at beboerne føler sig ført bag lyset med ændringerne i lokalplanen, som forringer deres boligers værdi.
“Vi sagsøgere købte alle vores boliger som projektboliger, altså før de blev bygget. Det eneste vi havde at købe ind på, var lokalplanen. Den er så blevet ændret tre gange efterfølgende, senest med tilladelsen til det meget tætte kollegiebyggeri på en relativt lille grund. Vi føler os simpelthen snydt”, siger Charlotte Danielsen.
Men hun mener samtidig at sagen først og fremmest principiel, og hun håber at den kommende dom vil gøre det tydeligt, hvor langt en kommune kan gå i forhold til at lave ændringer i lokalplaner kort tid efter, at de er vedtaget.
“Jeg vil godt understrege at vi intet har imod, at der også bor unge mennesker i Nordhavn. Men dette byggeri bliver alt for tæt, højt og mørkt. Det virker som om at kommunen har tilladt at grundejere og bygherre kan tjene så mange penge som muligt på deres projekt”, siger Charlotte Danielsen.