Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Kom med på gåtur med overborgmesteren på mandag

Vil du på gåtur med Overborgmesteren?

På mandag 24. april kl. 16.30-18.00 vil Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen gå en tur i indre Nordhavn sammen med alle de beboere, som vil med.

Vi skal forbi Kranparken, Orient Plads, Hamborg Plads og Sandkaj. Der vil være korte oplæg hvert sted, og ellers er ordet frit. Sophie Hæstorp Andersen glæder sig til at lytte til beboerne og få nye input, som hun kan tage med tilbage til rådhuset.

Sophie Hæstorp Andersen har i det sidste års tid besøgt alle 10 bydele i København, og lagt to arbejdsdage i hver bydel. Men hun vil også gerne gøre det samme i Nordhavn, og er i Nordhavn 24.-25. april, hvor hun besøger og taler med institutioner, foreninger og virksomheder. Gåturen er en del af hendes program for de to dage.

“Københavns bydele kan umiddelbart forekomme vidt forskellige når man ser på dem med det blotte øje. Men nedenunder er mange af menneskerne, problemstillingerne og løsningerne mere fælles end vi tænker i hverdagen. Vi er alle optaget af at bo i en by, der fungerer i hverdagen. Hvor vores børn trives – bl.a. i de mange foreninger, der tilbyder alt fra gymnastik og lektiehjælp på skolerne til søspejderne på vand,” skriver hun blandt andet i dette fb-opslag.

Gåtur med Overborgmesteren. Mødested: Kranparken ved The Krane, Kalkbrænderiløbskaj 10. Tilmelding: Ingen. Pris: Gratis. Arrangør: Nordhavn Avis.

Close