Med komik, firser-referencer og suspense bygger gyseren ‘Us’ op til en oplevelse af de store, men skifter kurs på halvvejen til hack n slash og overfladisk samfundskritik
Titel: Us. Instruktør: Jordan Peele. Medvirkende: Lupita Nyong’o, Winston Duke, Elisabeth Moss, Tim Heidecker. Varighed: 116 minutter. Premiere: 21. marts
Lille Adelaide står midt i et Tivoli med sin far. Faren kaster kugler og hamrer krokodillehoveder for at vinde gevinster til sin datter. Hun vælger en Michael Jackson-t-shirt med albumnavnet thriller.
Med den t-shirt er vi i firserne, genren bliver slået fast, og så er der selvfølgelig også en bizar ironi i, at et lille barn bærer en MJ-trøje.
Faren spiller videre med ryggen til datteren, til det bliver mørkt, og hun går på opdagelse. Helt ned på stranden til et spejlhus, hvor hun farer vild og møder sit alter ego.
Hvem det alter ego er, finder vi ikke ud af. Vi følger den nu voksne Adelaide (Lupita Nyong’o) i en typisk amerikansk kernefamilie med den selvironiske, fjollede far, teenagepigen med telefonen, lillebror der leger, og mor der forsøger at få styr på familien og sig selv efter traumet fra barndommen i spejlhuset, hvor hun mødte sin dobbeltgænger.
Alt imens suspensen langsomt bygges op. Edderkoppen, der kravler hen over bordet. Viserne, der står på 11:11. Drengen, der låser sig inde i skabet. Og skriger.
Symbolerne peger internt og eksternt. Eksempelvis går en Blag Flag-t-shirt, navnet på et amerikansk punkband, igen i både firsene og nutiden.
Filmen tager fart, da hendes mand (Winston Duke) planlægger en sommerferie til selvsamme sted. Og de i deres sommerhus bliver mødt af en familie, der ligner dem selv, og vil have hævn.
Billedsiden er skræmmende imponerende, så man bliver ført ind i det varme gys. Også musik går op i en højere enhed med både klassiske toner og bestialske drab til et nummer som ‘Fuck da Police’.
I det hele taget: Originalt nok. Gennemført.
Altså lige ind plottet forfalder til over en times hack n slash, og et noget overfladisk meta-plot med skyggemennesker under jorden og overmennesker på overfladen. Iblandet et hav af humoristiske oneliners, der ikke alle er lige sjove.
Indrømmet et modigt mash-up af humor, gys, action og samfundskritik, men den vil så meget, at ambitionerne trætter i anden halvdel. Less is more, lyder en klog sætning.
‘Ondskabens hotel’ holder sig til det psykologiske forfald, så vi når under overfladen. Slut-70’er og firsergysere ala ‘Evil Dead’-serien og ‘Gysertimen’ dyrker selvironien med overdrevne effekter og forsimplede karakterer så meget, at man har en fest, når der myrdes løs.
I de senere år har gyserfilm atter ramt et ungt publikum med ‘It follows’, ‘A Quiet Place’ og Jordan Peeles forrige gyserkomedie ‘Get up’.
Fælles for den nye gysergruppe er, at de trods humor tager sig selv meget mere seriøst (for seriøst?) end firsernes corny selvironi, og at de ikke når samme kunstneriske højder som for eksempel ‘Ondskabens hotel’ og ‘Rosemary’s baby’.
Tag ‘Us’. Nok vil den være meta og intellektuel. Us betyder ikke bare “os”, men også “United States.” Skyggemenneskerne under jorden repræsenterer slaverne, den amerikanske underklasse, eller i et større perspektiv, u-landene i en postkolonialistisk tid. I ‘Us’ lever mennesker på overfladen af jorden et liv af materialisme og frås.
Derfor bliver sympatien aldrig entydig. Hvad der er godt. Men dyb nok bliver filosofien eller psykologien altså aldrig, når zombierne tager over.
3 BIZARRE GYSERFILM
Gysertimen
(Craig Gillespie, 1985)
Firserscener som når den flotte damecharmør af en nabo forvandler sig til en vampyr og bedstevennen til en varulv er morbid morskab. Effekterne er så overdrevne og uperfekte, at man griner hele vejen med filmen, mens den stakkels, kiksede teenagedreng, ingen tror på, forsøger at redde sin kæreste fra flagermusens hugtænder.
The Boy
(William Brent Bell, 2016)
Med ganske forfærdelige anmeldelser og brugerratings er det her en film, man bare må se. Den unge kvinde Greta bliver hyret som barnepige af et ældre ægtepar, der skal på ferie. Deres eneste krav er, at hun passer og plejer dukken, som var den et rigtigt barn. Giver den mad, snakker med dukken, synger for den. Men da hun efter nogle dage finder ritualerne fjollede, begynder den at rykke på sig ..
The Evil Dead
(Sam Raimi, 1981)
Fem studerende tager på ferie i en hytte ude i skoven. Her finder de et gammelt lydbånd og udløser ondskaben selv i form af dæmoner og zombier så opfindsomt klamme, at øjnene bliver på skærmen. Nå ja, så bliver en kvinde voldtaget af en skov. Der kom to efterfølgere og for nylig en tv-serie om hovedpersonen Ash.